Politireform skal gennemgås

Justitsminister Brian Mikkelsen har bedt politiets og anklagemyndighedens ledelse om at udarbejde en samlet redegørelse om politireformen.

Redegørelsen skal gennemgå de justeringer og tilpasninger af politireformen, som er gennemført eller ved at blive gennemført. Justitsministeren har samtidig bedt om politiets og anklagemyndighedens forslag til, hvilke yderligere tiltag der bør overvejes. Personaleorganisationerne vil blive inddraget i arbejdet.

Redegørelsen skal foreligge medio oktober.

Justitsminister Brian Mikkelsen siger:

”Politireformen er grundlæggende rigtig og nødvendig. Den hviler på et meget omfattende forarbejde, og den indebærer en modernisering af politiets og anklagemyndighedens organisation og struktur, som er helt nødvendig, hvis politiet og anklagemyndigheden skal være i stand til at matche udviklingen i ikke mindst den personfarlige og organiserede kriminalitet og samtidig udnytte ressourcerne mest effektivt.

Politireformen har imidlertid fået meget kritik – både i offentligheden og blandt politiets egne ansatte. Meget af kritikken skyldes de vanskeligheder, som er forbundet med de omfattende omstillinger, som politiet lige nu gennemgår, og en del af kritikken – herunder vedrørende visse af de såkaldte ”politisvigt” – har ved nærmere undersøgelse vist sig ikke at have noget med reformen at gøre eller at vedrøre generelle ressourcespørgsmål.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at vi skal lytte til kritikken og tage den meget alvorligt.

Jeg har derfor siden min tiltræden som justitsminister haft en række drøftelser med politiets og anklagemyndighedens ledelse omkring reformens udmøntning. Det siger sig selv, at politireformens virkninger følges meget tæt af ledelsen, og der foretages løbende tilpasninger og justeringer af reformen på alle niveauer.

Jeg har derfor nu bedt politiets og anklagemyndighedens ledelse om at udarbejde en samlet redegørelse for de justeringer og tilpasninger af reformen, som er gennemført eller ved at blive gennemført. Jeg har samtidig bedt om forslag til, hvilke yderligere tiltag der bør overvejes for at imødekomme den kritik, som reformen har givet anledning til. Personaleorganisationerne vil blive inddraget i arbejdet.

Redegørelsen skal foreligge medio oktober.”

Baggrund

Politireformen er den største samlede reform af politiet og anklagemyndigheden i nyere tid.

Reformen indebærer en omfattende organisatorisk og ledelsesmæssig omlægning af politiet, som bl.a. har til formål at indhøste stordriftsfordele og nedbringe den tid, der anvendes på administrative opgaver og funktioner (52 døgnbemandede vagtcentraler erstattes af 12, ledelsesstrukturen forenkles mv.).

For Anklagemyndighedens vedkommende indebærer reformen bl.a., at politikredsenes anklagemyndighed samles på kredsenes hovedstationer med deraf følgende muligheder for bl.a. øget fleksibilitet og specialisering.

De organisatoriske omlægninger understøttes af en omfattende teknologireform, hvori navnlig nye flådestyrings- og disponeringsværktøjer til de nye store vagtcentraler, et kommende nyt beredskabsradiosystem (SINE) og et kommende nyt sagsstyringssystem (POLSAG) indgår som centrale elementer.

Desuden er der foretaget en sanering af de administrative opgaver og kundefunktioner, som ikke er snævert forbundet med løsningen af egentlige politiopgaver – bl.a. varetages udstedelsen af pas og kørekort nu af kommunerne og motorregistreringen af SKAT.

Politireformens effekter måles løbende via politiets resultatevalueringssystem (PRES), som ud over nøgleresultater i form af bl.a. opklaringsprocenter og responstider understøttes af politiet tidsregistreringssystem (POLPAI) og af årlige kunde- og medarbejdertilfredshedsanalyser. Herudover har politiet indgået aftale med to forskere ved Københavns Universitet om foretagelse af en større ekstern evaluering af reformens virkninger. Der rapporteres halvårligt til partierne bag politiets flerårsaftale om reformprocessens forløb.

Politireformen forventes i løbet af 2011 at have frigjort i alt 800 politiårsværk til operativt politiarbejde.