Politiet justerer reform

Justitsministeren har drøftet politiets og anklagemyndighedens samlede redegørelse om politireformen med forligspartierne bag reformen.

Justitsminister Brian Mikkelsen siger:

”Politiets og Anklagemyndighedens redegørelse indeholder en række gode og nødvendige forslag til justeringer af politireformen. Forslagene viser, at politiet lytter til den kritik, der har været, og vil arbejde målrettet på at styrke ikke mindst det borgernære politiarbejde og den tryghedsskabende indsats.

Politireformen er grundlæggende rigtig og nødvendig. Den gamle struktur var forældet, og der var et påtrængende behov for moderniseringer. Vi skal have et politi, der både kan håndtere de store og de små politiopgaver.

Redegørelsen sætter fokus på de ting, som ikke har været tilfredsstillende i reformforløbet, og som derfor skal rettes op. Det gælder ikke mindst politiets telefoniske betjening af borgerne, synligheden på steder, hvor der færdes mange mennesker, og indsatsen mod utryghedsskabende kriminalitet som f.eks. vold og indbrud i private hjem. Lokalpolitiets arbejde skal derfor opprioriteres, administrativt arbejde begrænses og antallet af sponsorvagter nedbringes.

Vi har i dag haft en første drøftelse af redegørelsen i forligskredsen, og regeringen vil nu vurdere de konkrete forslag og partiernes ønsker nærmere.”

 

Baggrund

Justitsminister Brian Mikkelsen anmodede den 24. september 2008 Rigspolitiet og Rigsadvokaten om med bidrag fra politikredsene og med inddragelse af personaleorganisationerne at udarbejde en samlet redegørelse for de justeringer og tilpasninger af politireformen, som er gennemført eller ved at blive gennemført, og komme med forslag til, hvilke yderligere tiltag der kan overvejes.

Redegørelsen foreligger nu og indeholder i alt 13 initiativer fordelt på 3 hovedområder:

I. Initiativer, der skal sikre et borgernært, let tilgængeligt, synligt og effektivt politi med mere fokus på den utryghedsskabende kriminalitet

1. Politiets tilgængelighed og telefonservice skal forbedres. Borgerne skal kunne komme hurtigt i kontakt med politiet. Det etableres ét centralt professionelt servicecenter i hver politikreds, som skal behandle samtlige telefonhenvendelser fra borgerne – bortset fra henvendelser vedrørende akut bistand (112). Centrene skal hovedsageligt bemandes med særligt serviceuddannet personale.

2. Politiet skal være mere synligt. Politiets synlighed – og dermed tryghedsskabende indsats – skal øges gennem patruljering på steder og tidspunkter, hvor der færdes mange borgere og/eller på steder, hvor borgerne finder, at det er utrygt at færdes.

3. Politiet skal prioritere bekæmpelsen af den borgernære kriminalitet. Lokalpolitiet skal styrkes, så indsatsen mod den utryghedsskabende, borgervendte kriminalitet kan intensiveres. Det gælder særligt indsatsen mod indbrud i beboelse og den personfarlige kriminalitet.

4. Politiet skal give klar besked om, hvilket serviceniveau politiet kan give på de borgervendte kriminalitetsområder. Samtidig skal politiet sikre en ensartet og god politibetjening over hele landet. Politiets ydelser skal derfor beskrives i klare ”servicedeklarationer”, som præciserer og synliggør det realistiske og forventelige serviceniveau.

5. Politiet og anklagemyndigheden skal behandle straffesager hurtigt og med brug af færrest mulige ressourcer. Derfor foretages et grundlæggende ”service-check” på de sags- og forretningsgange, der understøtter den samlede straffesagsbehandling i politikredsene – et såkaldt LEAN-projekt – med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne og forbedre arbejdsgangene.

 

II. Initiativer, der skal sikre en god og udviklende arbejdsplads med fokus på medarbejdernes trivsel og kompetencer, med kompetente og moderne ledere og med klare standarder for god borgerbetjening.

6. Medarbejdernes trivsel og kompetencer skal i fokus. I de kommende år gennemføres en plan indeholdende i alt 16 projekter, hvor der bl.a. sættes særlig fokus på det psykiske arbejdsmiljø, kompetence- og karriereudvikling samt dialog, samarbejde og ledelse. Planen kan medvirke til at imødegå nogle af de negative effekter, som reformimplementeringen har haft på medarbejderne.

7. Ledernes kompetencer skal styrkes. Det skal sikres, at politiets nuværende og kommende ledere kan leve op til de øgede krav til såvel den politimæssige som den administrative ledelse af de nye store politikredse.

8. Klar prioritering af opgaverne for medarbejderne. For at sikre en effektiv forankring hos medarbejderne af det serviceniveau, som politiet vil levere på de borgervendte kriminalitetsområder, skal dette omsættes til ”kodeks for god borgerbetjening”. På den måde opnår borgerne en god og ensartet politibetjening i hele landet, og det bliver synligt for medarbejderne, hvordan opgaveløsningen er prioriteret, og hvilke krav der skal opfyldes ved behandlingen af sagerne.

 

III. Øvrige initiativer, der skal sikre bedre og mere effektive arbejdsgange, klare mål og klar kommunikation, løbende organisationstilpasninger og mindre spildtid

9. Sagsbunkerne skal væk. De iværksatte målrettede ”oprydningsaktioner” i de politikredse, hvor der er sket en ophobning af sager, skal fortsætte, indtil sagsbunkerne er nedbragt.

10. Strategien skal på plads. Der skal udarbejdes en samlet strategi med klare mål for politikredsene. Strategien skal være dynamisk, så den løbende kan tilpasses omgivelsernes krav og forventninger, herunder de overordnede fastsatte krav, det aktuelle kriminalitetsbillede, politikredsenes drøftelser i kreds- og lokalrådene samt udfordringerne i øvrigt. Strategien skal sikre, at samtlige politikredse varetager opgaverne på et fælles analytisk velunderbygget grundlag, som tillige inddrager lokale behov og ønsker. Kommunikationen med borgerne og medarbejderne skal være klar.

11. Gennemførelse af nødvendige løbende organisationsforandringer og –tilpasninger. I lyset af de løbende indhøstede erfaringer og udviklingen i politiets opgaver skal de fastsatte fælles rammer for organiseringen af kredsene drøftes. Antallet af sponsorvagter skal begrænses mest muligt.

12. Effektivisering af kontrol- og indberetningsordninger. Legalitetskontrollen i politikredsene skal effektiviseres, og det skal undersøges, om det er muligt at nedbringe de mange indberetningsordninger, hvor kredsene sender oplysninger om behandlingen af sager på særligt prioriterede områder til Rigsadvokaten, bl.a. med henblik på opfølgning over for Folketinget.

13. Videoafhøringer ved fristforlængelser af varetægtsfængslede. For at nedbringe antallet af transporter og tidsforbruget i øvrigt med fristforlængelser af varetægtsfængslede peger mange politikredse på, at muligheden for at gennemføre fristforlængelser ved brug af video bør gennemføres hurtigst muligt. Sagen behandles i øjeblikket i Retsplejerådet.

Læs hele redegørelsen

Yderligere oplysninger:

Martin Østergaard-Nielsen, pressechef, telefon: 2469 6435