Venterkøen til de danske fængsler er væk

Venterkøen til landets fængsler er nu helt væk. Efter langt tids pres på fængslerne er det lykkedes at fjerne køen af personer, der venter på at komme ind og afsone en fængselsstraf. Situationen med hensyn til indsættelsen af de dømte er nu normaliseret.

Justitsminister Lene Espersen siger:

 

”Jeg er meget glad for, at det nu er lykkedes afskaffe venterkøen. Siden regeringen tiltrådte har vi taget initiativ til at åbne knap 600 nye fængselspladser, og vi har arbejdet målrettet på at afskaffe venterkøen. Det næste vigtige skridt er nu at få belægget ned på det normale niveau.

Det er meget vigtigt for Kriminalforsorgen, at venterkøen er væk. Den har betydet et overordentligt stort pres på institutionerne, de ansatte og indsatte. Når indsatsen har kunnet lykkes, skyldes det blandt andet, at personalet i lang tid har ydet en ekstraordinær stor indsats”.