Danmark i front med tinglysning

Om få år vil Danmark have et af de mest moderne og effektive tinglysningssystemer i verden. Det er resultatet af et netop afsluttet udvalgsarbejde under Justitsministeriet.

Tinglysningsudvalget foreslår, at det danske tinglysningssystem digitaliseres helt, og det vil medføre lettere og hurtigere tinglysningsekspeditioner til gavn for både borgere og virksomheder. I de fleste almindelige sager vil tinglysning kunne ske i såkaldt realtid, dvs. uden nævneværdig ventetid, og det vil give mulighed for besparelser på bl.a. udgifter til kurssikring, når der skal optages og omlægges lån i fast ejendom.

Justitsminister Lene Espersen har i dag modtaget Tinglysningsudvalgets betænkning nr. 1471/2006 om digital tinglysning fra udvalgets formand, landsretspræsident Bent Carlsen. Justitsministeren vil i marts fremsætte lovforslag om digital tinglysning.

Justitsminister Lene Espersen udtaler:

”Jeg er glad for det meget gennemarbejdede og visionære forslag om digitalisering af tinglysningen, som jeg har modtaget fra Tinglysningsudvalgets formand.

Udvalget foreslår en fuld digitalisering af tinglysningsekspeditionen. Dokumenter, der i dag indleveres til tinglysning i papirform, skal fremover indsendes elektronisk og være forsynet med en digital signatur. Langt de fleste tinglysningssager vil fremover kunne behandles maskinelt og automatisk, og hele sagsbehandlingen i forbindelse med tinglysning bliver både lettere og hurtigere.

Sikkerheden vil få højeste prioritet i det digitale tinglysningssystem, som udvalget foreslår, både i forbindelse med anmeldelse af dokumenter, og når det gælder de data, der er lagret i tinglysningssystemet.

Forslaget ligger i forlængelse af regeringens målsætning om, at Danmark skal være et af verdens førende højteknologiske samfund. Danmark vil med udvalgets forslag kunne blive et af de lande, som er længst fremme med at indføre digital tinglysning.

Tinglysningsudvalgets betænkning vil nu blive sendt i høring, og jeg forventer herefter i marts måned at kunne fremsætte et lovforslag for Folketinget, som skal gøre det muligt at indføre digital tinglysning.

Det er min forventning, at det nye tinglysningssystem vil være en realitet i 2008, men vi vil naturligvis først gå over til digital tinglysning, når alle tekniske og sikkerhedsmæssige aspekter er helt på plads.”

 

Til baggrund

Justitsministeriets tinglysningsudvalg blev nedsat i august 2003. Udvalget, der bl.a. er sammensat af repræsentanter for en række myndigheder og interesseorganisationer, har haft til opgave at komme med forslag til en samlet modernisering og effektivisering af tinglysningen. Udvalget har navnlig skullet komme med forslag til, hvordan der bedst muligt kan gennemføres en fuldstændig ”papirløs” tinglysning, og skullet overveje, om varetagelsen af tinglysningsopgaven kan organiseres på en bedre og mere effektiv måde.

Udvalget afgav i juni 2005 betænkning nr. 1461 om varetagelse af tinglysningsopgaven. Udvalget foreslog, at tinglysningsopgaven forbliver hos domstolene og samles hos én myndighed for hele landet.

Den nye betænkning indeholder Tinglysningsudvalgets overvejelser og anbefalinger i relation til gennemførelse af digital tinglysning.

Udvalget foreslår, at tinglysning i fremtiden skal ske ved anvendelse af digitale dokumenter. Dette indebærer, at den hidtidige papirbaserede tinglysning erstattes af en tinglysningsordning, hvor kommunikationen mellem den centrale tinglysningsmyndighed og brugerne foregår digitalt. Anvendelse af digitale dokumenter vil muliggøre, at sagsbehandlingen hos tinglysningsmyndigheden i de fleste almindelige sager kan foregå automatisk og maskinelt.

Dermed vil sagsbehandlingstiden kunne reduceres betydeligt, og omkostningerne i forbindelse med tinglysning vil i mange tilfælde også blive reduceret. Dette er særligt tilfældet i forbindelse med omlægning af lån i fast ejendom, hvor det må forventes, at kurssikring ikke længere vil være nødvendig af tinglysningsmæssige årsager.

Det er fortsat af afgørende betydning, at tinglysningsmyndigheden kan efterprøve, om den, der ønsker et dokument tinglyst, er berettiget til at råde. Dette sker i dag ved kontrol af underskriften på det dokument, der skal tinglyses. For at opretholde muligheden for at foretage denne prøvelse, foreslår udvalget, at digitale dokumenter skal være forsynet med digital signatur.

For at sikre, at også personer, der ikke har adgang til eller forudsætninger for anvendelse af moderne teknologi, får mulighed for digital tinglysning, har udvalget foreslået en fuldmagtsordning og en anmelderordning.

Fuldmagtsordningen giver mulighed for, at personer og virksomheder kan give professionelle rådgivere eller andre en fuldmagt til at foretage tinglysning. Fuldmagten skal sendes til ting­lysningsmyndigheden. Dette vil muliggøre, at fuldmagtshaveren kan anmelde dokumenter til tinglysning ved brug af sin digitale signatur, der således træder i stedet for fuldmagtsgiverens.

Anmelderordningen giver mulighed for, at særlige offentligt autoriserede anmeldere – uden udarbejdelse og indsendelse af fuldmagt til tinglysningsmyndigheden – kan anmelde elektroniske dokumenter til tinglysning ved brug af egne digitale signaturer. Baggrunden for at foreslå en sådan ordning er, at det i nogle situationer – særligt i forbindelse med større lånekonverteringer – kan være vanskeligt på forhånd at udarbejde og indsende en relevant fuldmagt, inden tinglysning er aktuel.

Et flertal af udvalgets medlemmer anbefaler, at anmelderordningen begrænses til tinglysning af panterettigheder og meddelelser om ejendomsforbehold i biler. Et mindretal bestående af repræsentanterne fra Advokatrådet og Dansk Ejendomsmæglerforening finder, at anmelderordningen også bør omfatte skøder og servitutter.

Domstolsstyrelsen nedsatte i foråret 2005 en projektorganisation, der sideløbende med Tinglysningsudvalgets arbejde har arbejdet med udvikling af de tekniske løsninger bag digital tinglysning. Dette arbejde forventes færdiggjort i løbet af foråret 2006.

Læs Betænkning nr. 1471/2006 om digital tinglysning her
 

Eventuelle spørgsmål om betænkningen kan rettes til konsulent Lennart Houmann (tlf. 72 26 87 12) eller fuldmægtig Kenneth Joensen (tlf. 72 26 87 15).