Indgreb skal hindre vold og overgreb i hjemmet

Justitsminister Lene Espersen har modtaget Strafferetsplejeudvalgets seneste betænkning nr. 1439/2004 om bortvisning af voldelige og truende personer fra hjemmet mv.

Udvalget foreslår i betænkningen en ny lov om politiets adgang til at bortvise voldelige og truende personer fra det fælles hjem.

Justitsminister Lene Espersen udtaler:

”Vold, trusler og andre overgreb i hjemmet er desværre en barsk og tragisk virkelighed for nogle. Det er vigtigt, at vi som samfund ikke accepterer dette, men gør hvad vi kan for at modvirke sådanne overgreb. Regeringen vil derfor skabe mulighed for, at politiet effektivt kan skride ind og fjerne en person fra hjemmet, når denne person har begået overgreb eller været truende, og der er overhængende fare for, at vedkommende vil begå overgreb mod ægtefællen, samleveren, børnene eller et andet medlem af husstanden. Hermed kan man sikre, at det er den voldelige eller truende person, som skal forlade hjemmet, og ikke offeret.

Jeg ser meget positivt på Strafferetsplejeudvalgets forslag, som tager sigte på at give den forurettede person et nødvendigt frirum til at overveje en varig løsning af de underliggende samlivsproblemer.

Strafferetsplejeudvalgets betænkning vil nu blive sendt i bred høring, og jeg forventer allerede i løbet af dette forår at fremsætte lovforslag på baggrund af betænkningen.”

 

Baggrund

Strafferetsplejeudvalget har netop afgivet en betænkning om bortvisning af voldelige og truende personer fra hjemmet mv. til justitsministeren. Det foreslås i betænkningen, at der indføres en særlig lov om bortvisning mv.

Betænkningen udspringer af, at en projektgruppe med repræsentanter fra politiet, Socialministeriet og Justitsministeriet i august 2003 afgav en rapport om fjernelse af truende personer fra hjemmet, hvori det bl.a. på baggrund af erfaringer med bortvisningsordninger fra udlandet blev anbefalet, at der arbejdes videre med at indføre en lignende ordning her i landet for at styrke bekæmpelse af vold i hjemmet.

Udvalget har fundet, at bortvisning kan være et egnet led i bestræbelser på at begrænse vold i familieforhold. Bortvisning vil endvidere indebære, at det er den krænkende part, der forlader boligen, modsat nu, hvor det er den krænkede part, der ofte i hast må flytte, måske sammen med mindre børn. Bortvisning kan således føre til en mere rimelig og mindre traumatiserende løsning. Bortvisning kan måske samtidig give anledning til, at der på et tidligere tidspunkt end nu tages skridt til løsning af alvorlige samlivsproblemer, misbrugsproblemer o.lign.

På den anden side finder udvalget, at bortvisning vil være et særegent indgreb af betydelig intensitet over for den, der tvinges til i en periode at forlade hjemmet. Udvalget finder, at indførelse i dansk ret af indgreb i form af bortvisning på grund af dets særlige karakter må give anledning til nøje overvejelser. Det drejer sig om indgrebets forhold til grundrettighederne, indgrebets nærmere anvendelsesområde, betingelserne for indgrebet samt behovet for særlige retssikkerhedsmæssige garantier navnlig for den, som bliver genstand for indgrebet.

Strafferetsplejeudvalgets forslag indebærer, at en person i en nærmere fastlagt, i almindelighed kortere periode kan meddeles et strafsanktioneret forbud mod at opholde sig i det fælles hjem. Bortvisning kan ske i op til 4 uger med mulighed for forlængelse.

Et forbud forudsætter, at en række nærmere opregnede betingelser med hensyn til kriminaliteten, mistanken og proportionalitetskrav er opfyldt. Der skal således være begrundet mistanke om, at et af de opregnede strafbare forhold er begået, og at der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende ved forbliven i hjemmet vil begå en lovovertrædelse. Endvidere må bortvisning ikke stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af den pågældendes forhold, hensynet til husstanden mv. (proportionalitetsprincippet).

Et flertal af udvalgets medlemmer har samtidig foreslået, at der også skal kunne ske bortvisning i tilfælde, hvor den pågældende ikke har begået et strafbart forhold, hvis vedkommende har optrådt på en måde, der i øvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem af husstanden, og de øvrige betingelser er opfyldt.

Flertallet foreslår endvidere, at politiet i alle situationer skal have mulighed for at tilbageholde den pågældende, indtil der kan træffes afgørelse i bortvisningssagen. Tilbageholdelse kan ikke udstrækkes ud over 24 timer.

Bortvisning kan ifølge lovudkastet kombineres med et almindeligt tilhold og et såkaldt geografisk bestemt tilhold, der indebærer et forbud mod at opholde sig i et nærmere afgrænset område i nærheden af boligen eller et medlem af husstandens arbejds- eller uddannelsessted. Overtrædelse af en afgørelse om bortvisning mv. kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Det er den stedlige politimester (politidirektøren), der kan meddele forbuddet, når den forurettede anmoder herom, eller når almene hensyn kræver det.

Udvalget har ved sine overvejelser lagt vægt på, at bortvisning vil være et særegent indgreb af betydelig intensitet over for den, der tvinges til i en periode at forlade hjemmet. Sager om bortvisning vil derfor som udgangspunkt være undergivet strafferetsplejens almindelige regler. Lovudkastet indeholder dog en række særlige processuelle retsgarantier for den bortviste, herunder en let og hurtig adgang til domstolsprøvelse af politimesterens afgørelse, obligatorisk advokatbeskikkelse i forbindelse med domstolsprøvelsen, og at det offentlige som udgangspunkt skal afholde omkostningerne ved den retslige prøvelse af bortvisningen. Endvidere vil den pågældende kunne få erstatning for en bortvisning, som retten ikke vil godkende. Der er endvidere en særlig adgang til at få erstatning for en uberettiget tilbageholdelse.

Rettens behandling af bortvisningssagen sker efter regler, som ligner dem, der kendes fra sager om varetægtsfængsling. Dette medfører bl.a., at sagen kan behandles, uden der nødvendigvis sker umiddelbar bevisførelse for retten. Den bortviste har dog ret til at være til stede og udtale sig, medmindre dette af særlige grunde er nyttesløst eller skadeligt for den pågældende. Retten kan under særlige omstændigheder tillade yderligere bevisførelse, herunder forklaring fra den forurettede. Der vil i disse tilfælde kunne beskikkes en bistandsadvokat for den forurettede.

Udvalget foreslår, at politiet i forbindelse med en bortvisning har pligt til at underrette de sociale myndigheder med henblik på at sikre, at de sociale myndigheder er opmærksom på de socialt belastede situation, som en bortvisning afspejler. For den bortviste vil der navnlig kunne være behov for hjælp til at skaffe en – eventuelt midlertidig – bolig. Hvis andre løsninger ikke er mulige, kan det blive nødvendigt med et ophold på forsorgshjem, jf. den sociale servicelovs § 94. Herudover kan der være behov for andre sociale foranstaltninger, f.eks. i form af behandling. Efter udvalgets opfattelse er det væsentligt, at de sociale myndigheder i almindelighed kan fremstå som en aktiv og koordinerende instans i bestræbelserne på at løse de sociale problemer, der oftest vil være til stede i bortvisningstilfælde, og dermed tilvejebringe grundlaget for bortvisningens ophævelse.

Strafferetsplejeudvalgets betænkning kan hentes på Justitsministeriets hjemmeside.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til kontorchef Anne Kristine Axelsson (tlf. 33 92 29 61).