Evaluering af offerrådgivningen

I 1997 vedtog Folketinget, at der skulle oprettes lokale offerrådgivninger, hvor der tilbydes ofre for forbrydelser støtte og vejledning af frivillige støttepersoner. I dag er der i Danmark 49 offerrådgivninger, som fordeler sig over hele landet. I starten af 2003 påbegyndte Justitsministeriets Forskningsenhed en evaluering af offerrådgivningsordningen, og resultatet af denne evaluering foreligger nu.

Generelt tyder evalueringen på, at der rundt omkring i landet arbejdes seriøst med at hjælpe ofre, og at de mange frivillige rådgivere er meget engagerede og interesserede i at yde den bedst mulige støtte til brugerne af offerrådgivningerne. De brugere, der har deltaget i evalueringen, giver samtidig udtryk for, at de har været meget glade for og haft stor nytte af den hjælp, de har fået hos offerrådgivningen.

Evalueringen peger imidlertid også på nogle problemområder og på forhold, hvor der kan ske forbedringer:

  • Offerrådgivningerne benyttes ikke i det omfang, det kunne forventes. Det kan bl.a. skyldes en vis uklarhed om offerrådgivningens målgruppe. I dag er det primært voldsofre, som politiet henviser til offerrådgivning. Der er dog givet mange andre ofre, som også ville kunne have glæde af at kende til muligheden for offerrådgivning. I rapporten anbefales derfor, at politiet for fremtiden automatisk oplyser om muligheden for offerrådgivning til ikke alene ofre for vold, men også ofre for gaderøveri, trick- og tasketyveri, indbrud, blufærdighedskrænkelse og andre, mindre alvorlige sædelighedsforbrydelser, som ikke kræver psykologhjælp eller anden professionel hjælp.
  • En vigtig forudsætning for, at politiet henviser ofre til offerrådgivning,  er, at politiet har fuld tillid til, at offerrådgivningerne kan håndtere henvendelserne på en god og fornuftig måde. Evalueringen kan ikke dokumentere, at der skulle være grund til mistillid, men alligevel spores der nogle steder en lidt tvivlende holdning til offerrådgivningerne. Det har givetvis også en betydning for, at offerrådgivningerne ikke benyttes så meget.
  • Eftersom evalueringen tyder på, at et tæt og godt samarbejde mellem den lokale offerrådgivning og det lokale politi er essentielt for den gensidige tillid, anbefales det, at dette samarbejde udbygges, hvor det er svagt. Det anbefales desuden, at Landsammenslutningen Offerrådgivningerne i Danmark udarbejder fælles retningslinjer for udvælgelsen og uddannelsen af de frivillige rådgivere. Det vil både sikre, at offerrådgivere i hele landet besidder den samme grundlæggende viden om rådgivning og de samme kompetencer, og at offerrådgivningerne får et kvalitetsstempel.
  • Erfaring med at rådgive og erfaringsudveksling rådgiverne imellem er vigtige elementer i en stadig udvikling af rådgivernes kvalifikationer. Som konsekvens heraf anbefales det at overveje at sammenlægge rådgivninger med meget få henvendelser og rådgivninger med kun en enkelt rådgiver.
  • Økonomien har voldt offerrådgivningerne en del problemer, men en væsentlig del af disse problemer synes nu at være blevet løst. Tilbage er dog nogle besværligheder omkring udbetaling af de midler, der administreres af det lokale politi. Visse steder kritiseres proceduren for udbetalinger for at være meget bureaukratisk. Der er også kritik af, at midlerne ikke kan anvendes til bl.a. transportudgifter i forbindelse med hjemmebesøg hos ofre og til frivilligpleje, og at der generelt mangler specifikke retningslinier for, hvad midlerne kan anvendes til.
  • For at gøre samarbejdet omkring økonomien bedre og enklere anbefales det, at det nøje specificeres, hvilke udgifter der vil kunne dækkes af de midler, som er afsat til offerrådgivningen. Det bør endvidere overvejes, om det er muligt at overdrage i hvert fald en andel af de midler, som politiet administrerer, til offerrådgivningerne, således at offerrådgivningen ikke skal henvende sig til politiet for at få småbeløb refunderet. Der er allerede flere politikredse, som har indført denne ordning med succes. Desuden anbefales det, at det i hvert fald som en forsøgsordning aftales at afsætte en mindre andel af midlerne, f.eks. 5-10%, til dækning af rådgivernes kørselsudgifter til hjemmebesøg hos ofre og til frivilligpleje.

Justitsminister Lene Espersen udtaler om evalueringen:

”Det glæder mig, at offerrådgivningsordningen fungerer godt, og at brugerne er meget tilfredse med den hjælp, de får. Det er derfor vigtigt, som det anbefales i rapporten, at offerrådgivning bliver et tilbud - ikke kun til ofre for personfarlig kriminalitet - men også til ofre for eksempelvis indbrud. I sådanne tilfælde vil der også ofte være behov for den støtte og vejledning, offerrådgivningen kan tilbyde.

Kvaliteten skal være i højsædet - også i rådgivninger baseret på frivillig arbejdskraft. Det synes også at være tilfældet for offerrådgivningerne, ikke mindst på grund af de kurser, Landsammenslutningen Offerrådgivningerne i Danmark gennemfører.

Rapporten indeholder en række forslag til forbedringer af den nuværende ordning. Vi vil nu sammen med politiet og Landssammenslutningen Offerrådgivningerne i Danmark arbejde videre med forslagene."

Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Justitsministeriets Forskningsenhed. Rapporten kan hentes på Justitsministeriets hjemmeside.

Offerrådgivningerne i Danmark