Nyhedsbrev af 6. oktober 2017

Lovforslag

L 31: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timers reglen i sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.)

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017.

Det følger af regeringsgrundlaget ”For et friere, rigere og mere trygt Danmark” (november 2016), at regeringen vil afskaffe de forældelsesfrister, der forhindrer, at børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, kan rette krav mod offentlige myndigheder, og at et strafferetligt ansvar kan gøres gældende over for den person, der har forgrebet sig på barnet. Mulighederne for ofres adgang til erstatning og godtgørelse skal forbedres.

Med lovforslaget foreslås en ophævelse af forældelsesfristen for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn. Endvidere foreslås en ophævelse af forældelsesfristerne for krav på erstatning og godtgørelse, som udspringer af en forvaltningsmyndigheds tilsidesættelse af lovbestemte forpligtelser over for børn, der har været udsat for overgreb.

Med lovforslaget foreslås det desuden, at der indføres en nedre grænse på 150.000 kr. i tortgodtgørelse i grove tilfælde af seksuelt misbrug af børn, og at godtgørelsesniveauet i alle sager om seksuelle krænkelser forhøjes med ca. 1/3. Endvidere forhøjes niveauet i sager om fuldbyrdet voldtægt med yderligere ca. 1/3. Derudover foreslås det, at fristen for politianmeldelse på 72 timer, som et offer sædvanligvis skal overholde for at kunne søge om offererstatning, ophæves for voldtægtsofre, ofre for incest og børn, der har været udsat for et seksuelt misbrug.

Endelig foreslås det, at det fremover bliver den minister, som Ankestyrelsen hører under, der er bemyndiget til at indstille medlemmer til Erstatningsnævnet.

Lovforslaget er tilgængeligt i sin helhed her.

 

L 32: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af pligten til at erstatte sagsomkostninger i straffesager)

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017.

Formålet med lovforslaget er at give domstolene et større skøn til at vurdere, om det i en konkret straffesag er rimeligt, at en person, der som følge af sin psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, skal betale sagens omkostninger.

Det foreslås at ændre retsplejelovens § 1008, stk. 4, 2. pkt., om begrænsning af domfældtes ansvar for sagsomkostninger, således at omkostningsansvaret efter omstændighederne kan begrænses for personer, der som følge af deres psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf.

Med forslaget fastslås det, at domstolene efter et konkret skøn kan begrænse omkostningsansvaret for en domfældt, der som følge af sin psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, når ansvaret ellers ville komme til at stå i åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår.

Det vil stadig være udgangspunktet, at personer, der som følge af deres psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, skal betale sagens omkostninger.

Domstolene vil imidlertid efter en konkret vurdering kunne begrænse omkostningsansvaret for sådanne personer.

Lovforslaget er tilgængeligt i sin helhed her.

 

L 33: Forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF (pakkerejsedirektivet). Direktivet, der er et totalharmoniseringsdirektiv, skal være gennemført i national lovgivning senest den 1. januar 2018, og reglerne, der følger heraf, skal finde anvendelse fra den 1. juli 2018.

Formålet med reglerne er bl.a., at flere rejser – og dermed flere rejsende – bliver beskyttet af lovgivningen bl.a. under hensyntagen til den teknologiske udvikling, som rejsemarkedet har undergået siden vedtagelsen af den gældende pakkerejselov fra 1993.

I lyset af det nye pakkerejsedirektiv foreslås der affattet en ny hovedlov om pakkerejser. Hovedpunkterne i lovforslaget i forhold til den gældende pakkerejselov er en udvidelse af pakkerejsebegrebet, således at flere rejser bliver omfattet af loven. Endvidere introduceres en ny type rejser – sammensatte rejsearrangementer – der som udgangspunkt ikke er omfattet af de generelle regler om pakkerejser, men hvor sælgeren af et sådant sammensat rejsearrangement bliver pålagt bl.a. en oplysningsforpligtelse. Hvis sælgeren af et sammensat rejsearrangement ikke overholder sine forpligtelser efter lovforslaget, finder en del af de bestemmelser, der vedrører pakkerejser, tillige anvendelse på det sammensatte rejsearrangement.

Ud over ovenstående større ændringer af anvendelsesområdet er lovforslaget i vidt omfang overordnet set en videreførelse gældende ret.

Lovforslaget er tilgængeligt i sin helhed her.

 

L 34: Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri)

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017.

Justitsministeren lancerede den 20. februar 2017 tre initiativer mod indbrudstyveri. Lovforslaget følger op på de initiativer, der kræver lovændring.

Formålet med lovforslaget er at indsætte en selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri i straffeloven for at markere, at indbrudstyveri adskiller sig fra andre former for tyveri, herunder f.eks. cykeltyveri eller simpelt lommetyveri, da indbrudstyveri er særligt utryghedsskabende for de personer, der udsættes for sådanne forbrydelser. Med lovforslaget indsættes der på den baggrund en selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri i straffelovens § 276 a.

Med lovforslaget lægges der endvidere op til, at straffen generelt hæves for indbrudstyveri begået i beboelse, hvor der under indbruddet har befundet sig personer i hjemmet, med en tredjedel i forhold til det gældende strafniveau. Eksempelvis vil sager om indbrudstyveri i 1. gangstilfælde, der i dag ville blive straffet med i omegnen af 30 dages fængsel, efter den foreslåede strafskærpelse vil blive straffet med i omegnen af 40 dages fængsel.

Lovforslaget er tilgængeligt i sin helhed her.

 

L 35: Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

(Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017.

Formålet med lovforslaget er som opfølgning på Bandepakke III at styrke indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet ved at skabe hjemmel i straffeloven til, at domstolene som led i en straffedom kan give et opholdsforbud dels til personer, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en lovovertrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, dels til personer, som idømmes en sådan ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer, og som har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen.

Lovforslaget indeholder endvidere ændringer af lov om en børne- og ungeydelse samt lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som strammer optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse samt børnetilskud, så det nuværende krav om tilknytning til Danmark for at opnå ret til de fulde ydelser strammes ved, at optjeningsperioden på 2 års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år hæves til 6 år. Denne stramning af optjeningsprincippet vil skulle finansiere Bandepakke III.

Lovforslaget er tilgængeligt i sin helhed her.

 

Bekendtgørelse

Bekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017 om lov om rettens pleje.

Lovbekendtgørelsen blev offentliggjort i Lovtidende den 30. september 2017. 

Lovbekendtgørelsen sammenskriver lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af 13. oktober 2016, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1721 af 27. december 2016, lov nr. 1725 af 27. december 2016, § 4 i lov nr. 80 af 24. januar 2017, § 1 i lov nr.

203 af 28. februar 2017, § 42 i lov nr. 426 af 3. maj 2017, § 20 i lov nr. 655 af 8. juni 2017, § 17 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, lov nr. 669 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 670 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 674 af 8. juni 2017.

Lovbekendtgørelsen er tilgængelig i sin helhed her.
 

Forskning

To rapporter om anmeldelse af seksuelle overgreb

Justitsministeriet har d. 6. oktober 2017 offentliggjort to rapporter vedrørende seksuelle overgreb. Den ene rapport undersøger anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for seksuelle overgreb. Den anden rapport belyser ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet.

Undersøgelserne er tilgængelige her:

Anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for seksuelle overgreb

Ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet

 

Høringer

Justitsministeriet har den 2. oktober 2017 sendt udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af bødestraffen for blufærdighedskrænkelse) i høring med høringsfrist den 30. oktober 2017.

Udskat til lovforslag, høringsbrev og høringsliste er tilgængelig her.

 

Andet

Kursus om offentligt ansattes ytringsfrihed

Justitsministeriet har i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen udarbejdet et e-læringskursus om offentligt ansattes ytringsfrihed. Kurset, der tager udgangspunkt i Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed fra oktober 2016, vil bl.a. på baggrund af cases ruste ansatte og ledere i det offentlige til bedre at håndtere problemstillinger vedrørende ytringsfrihed. For at give alle offentligt ansatte og ledere mulighed for at tage kurset, vil det være frit tilgængeligt fra Justitsministeriets hjemmeside.  

Tag kurset her.