Justitsministeriets Nyhedsbrev nr. 302 af 2. marts 2012

Love

Lov nr. 156 af 28. februar 2012 om ændring af retsplejeloven (Fordeling af opgaver mellem politikredsene og statsadvokaturerne m.v.)

Formålet med loven er at foretage de ændringer af retsplejeloven, der er nødvendige for at gennemføre anbefalingerne i betænkning nr. 1523/2010 om en fremtidig statsadvokatordning.

Med loven foretages navnlig ændringer af retsplejelovens regler om politikredsenes og de regionale statsadvokaters kompetence til at varetage udførelsen af straffesager i 1. instans.

Der indføres således bl.a. en såkaldt call-in-ordning, som indebærer, at statsadvokaterne – efter Rigsadvokatens bemyndigelse – i en periode kan varetage (påtalen og) udførelsen i 1. instans af straffesager inden for visse sagsområder, der ellers som udgangspunkt hører under politikredsenes kompetence. Call-in-ordningen forudsættes navnlig anvendt inden for sagsområder, hvor der eksempelvis i forbindelse med implementering af ny lovgivning er et særligt behov for tæt styring og koordinering af anklagemyndighedens sagsbehandling på landsplan.

Endvidere vil det fremover som udgangspunkt være politikredsene, der varetager udførelsen af nævningesager i 1. instans. Samtidig indebærer loven, at statsadvokaten i særlige tilfælde kan bestemme, at en nævningesag, som ellers hører under vedkommende politikreds, skal udføres af statsadvokaten.

Justitsministeriet vil samtidig administrativt gennemføre en række ændringer af anklagemyndighedens forhold som foreslået af arbejdsgruppen. Det drejer sig således navnlig om forslaget om at reducere antallet af regionale statsadvokater fra seks til to. De fremtidige statsadvokaturer vil blive placeret i henholdsvis København og Viborg.

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Loven er tilgængelig i sin helhed her.

 

 

Lov nr. 157 af 28. februar 2012 om ændring af straffeloven (Gennemførelse af revideret bilag til Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme)

Loven har til formål at sikre, at dansk terrorlovgivning fortsat lever op til de forpligtelser, der følger af Europarådets konvention af 16. maj 2005 om forebyggelse af terrorisme sammenholdt med bilaget hertil.

Konventionen blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme).

Europarådets Ministerkomité har efterfølgende i september 2008 besluttet at udvide bilaget til konventionen med FN’s konvention af 13. april 2005 til bekæmpelse af nuklear terrorisme. De handlinger, der er omfattet af den nævnte FN‑konvention, indgår dermed fremover i definitionen af en terrorhandling i Europarådets konvention. Det følger heraf, at det i videre omfang end hidtil skal være strafbart bl.a. at opfordre til, rekruttere til og oplære i besiddelse og anvendelse af radioaktivt materiale mv.

På den baggrund udvides straffelovens § 114 a (der blev indsat i loven i 2006 med henblik på at gennemføre Europarådskonventionen), så bestemmelsen også dækker handlinger omfattet af FN’s konvention til bekæmpelse af nuklear terrorisme. Hermed sikres det – i kraft af henvisningerne til § 114 a i bl.a. straffelovens § 114 c, § 114 d og § 114 e om hvervning, oplæring og medvirken mv. – at lovgivningen fuldt ud lever op til de forpligtelser, der følger af Europarådets konvention efter udvidelsen af bilaget til konventionen.

Loven er tilgængelig her.

 

Lov nr. 158 af 28. februar 2012 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og færdselsloven. (Forhøjelse af den kriminelle lavalder)

Med loven hæves den kriminelle lavalder til 15 år igen.

Ændringen medfører, at gerningsmænd, der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 15 år, og hvis straffesag endnu ikke er endeligt pådømt ved lovens ikrafttræden, ikke kan straffes. Det følger endvidere af straffelovens almindelige regler, at allerede idømte, men endnu ikke fuldbyrdede straffe vedrørende gerningsmænd, der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 15 år, ikke skal fuldbyrdes.

Loven indebærer også, at afgørelser ikke skal have gentagelsesvirkning, i det omfang de vedrører handlinger, der er foretaget inden gerningsmandens fyldte 15. år.

Loven træder i kraft den 1. marts 2012.

Loven er tilgængelig i sin helhed her.

Lov nr. 159 af 28. februar 2012 om ændring af straffeloven (Udvidet anvendelse af betingede domme med vilkår om samfundstjeneste m.v.)

Loven indebærer, at det antal samfundstjenestetimer, der maksimalt kan fastsættes som vilkår for en betinget dom, hæves fra 240 til 300. Med loven tilsigtes det, at samfundstjeneste fremover i et vist videre omfang end hidtil skal kunne anvendes i sager, hvor der fastsættes en relativt lang frihedsstraf, dog ikke ved straffe på over 2 års fængsel.

Med loven lægges endvidere op til at gennemføre visse administrative tiltag, som har til formål at forbedre mulighederne for at idømme samfundstjeneste i stedet for en ubetinget straf for visse kategorier af dømte.

Loven indebærer ikke ændringer i anvendelsesområdet for samfundstjeneste, når det gælder til kriminalitetens art. Det vil således fortsat være berigelseskriminalitet, bortset fra røveri, der er samfundstjenestens absolutte kerneområde.

Loven trådte i kraft den 1. marts 2012.

Loven er tilgængelig i sin helhed her.


Cirkulære

Cirkulæreskrivelse nr. 9061 af 29. februar 2012 om ophævelse af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlingen af sager om meddelelse af advarsel i henhold til straffelovens § 265 m.v.

I forlængelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, der trådte i kraft den 1. marts 2012, ophæves med cirkulæreskrivelsen Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlingen af sager om meddelelse af advarsel i henhold til straffelovens § 265.

Cirkulæreskrivelsen er tilgængelig i sin helhed her.


Redegørelse

Justitsministeriet har den 28. februar 2012 sendt en redegørelse til Folketinget om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen.

Redegørelsen beskriver praksis på udvalgte områder med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb omfattet af lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven). Redegørelsen omtaler endvidere ny lovgivning, der vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet af loven.

Redegørelsen er tilgængelig i sin helhed her.

 

Forskning

Varetægtsfængsling i isolation 2010

D. 27. februar 2012 sendte Justitsministeriet en statistisk redegørelse om isolationsfængslinger i 2010 til Retsudvalget. Redegørelsen, der er udarbejdet af Justitsministeriets Forskningskontor, omfatter også oplysninger om udviklingen i brugen af isolationsfængslinger. Den er tilgængelig her.

Langvarige varetægtsfængslinger 2010

D. 27. februar 2012 sendte Justitsministeriet en statistisk redegørelse om langvarige varetægtsfængslinger i 2010 til Retsudvalget. Redegørelsen, der er udarbejdet af Justitsministeriets Forskningskontor, inkluderer oplysninger om udviklingen i brugen af langvarige varetægtsfængslinger siden 2001. Rapporten er tilgængelig her.

Bekymring for vold og kriminalitet 2011

På Justitsministeriets hjemmeside er der d. 2. marts 2012 lagt en rapport om befolkningens bekymring for vold og kriminalitet i 2011 samt udviklingen siden 1985. Rapporten er tilgængelig her.


Publikation

Justitsministeriet offentliggjorde den 23. februar 2012 Straffelovrådets betænkning ”Strafudmåling – samspillet mellem lovgiver og domstole” (betænkning nr. 1531/2012).

Betænkningen er tilgængelig her.


Høring

Justitsministeriet har den 24. februar 2012 sendt betænkning nr. 1529/2012 om PET og FE i høring med høringsfrist den 1. juni 2012.

Betænkningen, høringsskrivelsen samt listen over høringsparter er tilgængelig på Høringsportalen.