Justitsministeriets Nyhedsbrev nr. 292 af 15. december 2011

Lovforslag

L 53: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse)

Lovforslaget er fremsat den 14. december 2011.

Formålet med lovforslaget er at ændre revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens § 786, stk. 4, således at justitsministeren fremsætter forslag om revi­sion af bestemmelsen i folketingsåret 2013-14 frem for 2011-12.

Retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført for at sikre, at oplysninger om teletrafik er tilgængelige, når politiet til brug for en konkret efterforskning eller retsforfølgning af alvorlig kriminalitet har indhentet en retskendelse med henblik på et indgreb i meddelelseshemmeligheden. Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det således udbydere af telenet- eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Nærmere regler herom er fastsat i en bekendtgørelse (logningsbekendtgørelsen), som gennemfører væsentlige dele af EU’s logningsdirektiv.

Kommissionen forventes at fremlægge et forslag til revision af logningsdirektivet i løbet af 2012. Herefter vil forslaget skulle forhandles af EU-medlemsstaterne i Rådet.

I lyset heraf foreslås revisionen af retsplejelovens § 786, stk. 4, udsat til folketingsåret 2013-14, så revisionen af de danske logningsregler afventer den kommende revision af logningsdirektivet.

Lovforslaget er tilgængeligt i sin helhed her.

 

L 54: Forslag til lov om ændring af straffeloven (Gennemførelse af revideret bilag til Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme) 

Lovforslaget er fremsat den 14. december 2011.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at dansk terrorlovgivning fortsat lever op til de forpligtelser, der følger af Europarådets konvention af 16. maj 2005 om forebyggelse af terrorisme sammenholdt med bilaget hertil.

Konventionen blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme). Europarådets Ministerkomité har efterfølgende i september 2008 besluttet at udvide bilaget til konventionen med FN’s konvention af 13. april 2005 til bekæmpelse af nuklear terrorisme. De handlinger, der er omfattet af den nævnte FN‑konvention, indgår dermed fremover i definitionen af en terrorhandling i Europarådets konvention. Det følger heraf, at det i videre omfang end hidtil skal være strafbart bl.a. at opfordre til, rekruttere til og oplære i besiddelse og anvendelse af radioaktivt materiale mv.

Med lovforslaget foreslås det på den baggrund at udvide straffelovens § 114 a (der blev indsat i loven i 2006 med henblik på at gennemføre Europarådskonventionen), så bestemmelsen også kommer til at dække handlinger omfattet af FN’s konvention til bekæmpelse af nuklear terrorisme. Derved sikres det – i kraft af henvisningerne til § 114 a i bl.a. straffelovens § 114 c, § 114 d og § 114 e om hvervning, oplæring og medvirken mv. – at lovgivningen fuldt ud lever op til de forpligtelser, der følger af Europarådets konvention efter udvidelsen af bilaget til konventionen.

Lovforslaget er tilgængeligt i sin helhed her.


L 55: Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og færdselsloven (Forhøjelse af den kriminelle lavalder)

Lovforslaget er fremsat den 14. december 2011.

Med lovforslaget gøres op med den nedsættelse af den kriminelle lavalder til 14 år, som blev gennemført i 2010 under den daværende regering. Det foreslås således, at den kriminelle lavalder hæves til 15 år igen.

Regeringen vil samtidig sikre en forstærket indsats mod ungdomskriminalitet og vil i den kommende tid overveje og tage stilling til, hvilke nærmere initiativer der er behov for i forhold til en mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af denne form for kriminalitet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at gerningsmænd, der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 15 år, og hvis straffesag endnu ikke er endeligt pådømt ved lovens ikrafttræden, ikke kan straffes. Det følger endvidere af straffelovens almindelige regler, at allerede idømte, men endnu ikke fuldbyrdede straffe vedrørende gerningsmænd, der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 15 år, ikke skal fuldbyrdes.

Anklagemyndigheden vil underrette de sociale myndigheder om unge, der således ikke længere vil skulle afsone en idømt frihedsstraf eller ikke længere vil skulle overholde fastsatte vilkår om f.eks. behandling eller foranstaltninger efter serviceloven mv., så de sociale myndigheder i tide vil kunne vurdere behovet for at iværksætte de nødvendige sociale foranstaltninger (anbringelse mv.).

Lovforslaget indebærer også, at afgørelser ikke skal have gentagelsesvirkning, i det omfang de vedrører handlinger, der er foretaget inden gerningsmandens fyldte 15. år.

Der foreslås endvidere en række konsekvensændringer i lovgivningen, der henviser til den nuværende kriminelle lavalder på 14 år.

Lovforslaget er tilgængeligt i sin helhed her.


L 56: Forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidet anvendelse af betingede domme med vilkår om samfundstjeneste m.v.)

Lovforslaget er fremsat den 14. december 2011.

Formålet med lovforslaget er at foretage en vis, nærmere afgrænset udvidelse af ordningen for samfundstjeneste med henblik på at udnytte den gavnlige effekt på recidivrisikoen, som aftjening af samfundstjeneste synes at have for dømte, der er fundet egnede til at udføre samfundstjeneste, sammenlignet med afsoning af en ubetinget frihedsstraf. Samtidig kan en udvidelse af ordningen medvirke til at lette kapacitetspresset på fængslerne.

Lovforslaget indebærer, at det antal samfundstjenestetimer, der maksimalt kan fastsættes som vilkår for en betinget dom, hæves fra 240 til 300. Lovforslaget tilsigter med den nævnte ændring at skabe grundlag for, at samfundstjeneste fremover også anvendes undtagelsesvis i sager, hvor der fastsættes en fængselsstraf på mere end 1 år og 6 måneder, men ikke over 2 år. Der lægges herudover op til at gennemføre visse administrative tiltag, som har til formål at forbedre mulighederne for at idømme samfundstjeneste i stedet for en ubetinget straf for visse kategorier af dømte.

Der tilsigtes ikke ændringer i anvendelsesområdet for samfundstjeneste, når det gælder til kriminalitetens art. Det vil således fortsat være berigelseskriminalitet, bortset fra røveri, der er samfundstjenestens absolutte kerneområde.

Lovforslaget er tilgængeligt i sin helhed her.


L 57: Forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidet definition af menneskehandel m.v.)

Lovforslaget er fremsat den 14. december 2011.

Formålet med lovforslaget er at bringe dansk straffelovgivning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA.

Som følge af Danmarks forbehold vedrørende samarbejdet om retlige og indre anliggender (retsforbeholdet) er direktivet ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.

Med henblik på at sikre, at Danmarks strafferetlige værn mod menneskehandel fortsat er på niveau med resten af Europa, lægger forslaget op til, at straffeloven bringes i overensstemmelse med direktivet på de punkter, hvor direktivet går videre end rammeafgørelsen, og hvor straffeloven ikke allerede er på linje med direktivet.

Lovforslaget indebærer, at det element af udnyttelse, som indgår i straffelovens definition af menneskehandel, udvides således, at også udnyttelse af strafbare handlinger fremover kan straffes som menneskehandel, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Desuden indeholder lovforslaget et forslag om at forhøje strafferammen for menneskehandel fra 8 år til 10 år med henblik på at sikre, at der ved strafudmålingen til stadighed er et væsentligt råderum i forhold til helt ekstraordinært grove sager. Der tilsigtes imidlertid ikke ændringer af udmålingspraksis i de typer af sager om menneskehandel, som vi kender i dag.

Endelig indebærer lovforslaget, at danske statsborgere og andre, der har fast ophold her i landet, kan blive retsforfulgt ved de danske domstole for menneskehandel begået i udlandet, selv om handlingen ikke også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (det vil sige, selv om der ikke foreligger dobbelt strafbarhed).

Lovforslaget er tilgængeligt i sin helhed her.


L 58: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lov om retsafgifter og lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen (Adgang til at en dommer m.v. kan færdigbehandle sager, der er påbegyndt, før den pågældende skal fratræde på grund af alder, visse ændringer af reglerne om behandling af sager om mindre krav, udelukkelse af sigtedes adgang til at være til stede under indenretlige videoafhøringer af børn m.v.)

Lovforslaget er fremsat den 14. december 2011.

Lovforslaget indeholder en række forskellige ændringer af navnlig retsplejeloven. Lovforslaget indeholder navnlig følgende forslag:

•At styrke Tinglysningsretten med oprettelse af en yderligere dommerstilling.

•At der gives mulighed for, at dommere og andre personer, der udøver dømmende myndighed, kan færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt, før den pågældende dommer mv. falder for en bestemt aldersgrænse.

•At ophæve reglen om, at vicepolitidirektøren i politidirektørens fravær har den øverste ledelse af politiet i politikredsen.

•At ophæve kravet i bl.a. stævninger om angivelse af postadresse i Danmark, til hvilken meddelelser vedrørende sagen kan sendes.

•Mindre justeringer af reglerne om behandling af sager af mindre værdi (småsager), bl.a. udvidet adgang til at afholde forberedende retsmøder og mulighed for at deltage i forberedende retsmøder ved anvendelse af telekommunikation.

•En udtrykkelig bestemmelse om, at sigtede – på linje med, hvad der gælder i dag for så vidt angår udenretlige afhøringer – ikke har adgang til at overvære et retsmøde, hvor afhøring af et barn optages på video (videoafhøring).

•En præcisering af, at retten ikke blot i domsmandssager og nævningesager, men også i tilståelsessager kan bestemme, at en varetægtsfængsling eller en foranstaltning skal fortsætte uden yderligere forlængelser, indtil der er afsagt dom i sagen. 

Lovforslaget er tilgængeligt i sin helhed her.

 

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 1153 af 5. december 2011 om fri proces

Bekendtgørelsen er offentliggjort i Lovtidende den 14. december 2011 og træder i kraft den 1. januar 2012. Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2010 om fri proces. Bekendtgørelsen fastsætter regler om opgørelsen af indtægtsgrundlaget for fri proces og regulerer de i retsplejelovens § 325, stk. 3-5, angivne indtægtsgrænser for fri proces. Bekendtgørelsen indeholder endvidere regler om, hvilke oplysninger der skal vedlægges en ansøgning om fri proces.

Bekendtgørelsen er tilgængelig her.

 

Bekendtgørelse nr. 1160 af 9. december 2011 om offentlig retshjælp ved advokater
 

Bekendtgørelsen er offentliggjort i Lovtidende den 14. december 2011 og træder i kraft den 1. januar 2012. Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 1431 af 14. december 2010 om offentlig retshjælp ved advokater.

Bekendtgørelsen fastsætter regler om ydelse af offentlig retshjælp ved advokater, herunder omfanget af retshjælp på trin 1, 2 og 3, og regulerer de i retsplejelovens § 325, stk. 3-5, jf. § 323, stk. 3, angivne indtægtsgrænser for retshjælp på trin 2 og 3. Bekendtgørelsen regulerer endvidere størrelsen af de i § 323, stk. 6, angivne vederlag til advokater, som yder retshjælp.

Bekendtgørelsen er tilgængelig her.


Bekendtgørelse nr. 1173 af 12. december 2011 om regulering af gebyr for optagelse af digitalt fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas
 

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2012.

Bekendtgørelsen fastsætter størrelsen på det gebyr, som pr. 1. januar 2012 opkræves for optagelse af fingeraftryk i pas. I 2012 er gebyret på 25 kr. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af paslovens § 4b, stk. 2.

Bekendtgørelsen er tilgængelig i sin helhed her.


Bekendtgørelse nr. 1180 af 12. december 2011 om ændring af bekendtgørelse om pas mv.
 

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2012.

Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser, som skal gennemføre en EU-forordning om, at der skal optages fingeraftryk i passets chip. Reglerne betyder bl.a., at alle, der ansøger om at få udstedt et pas, skal afgive sit fingeraftryk i forbindelse med pasansøgningen. Det gælder dog ikke børn under 12 år og pasansøgere, fra hvem det varigt er umuligt at optage fingeraftryk. De nye regler vil gøre det vanskeligere at forfalske og misbruge pas.

Bekendtgørelsen giver endvidere mulighed for, at en pasansøger kan legitimere sig ved forevisning af sundhedskort sammen med billedlegitimation, hvis vedkommende ikke har et tidligere udstedt pas. Herudover afskaffer bekendtgørelsen fra den 26. juni 2012 muligheden for at få udstedt såkaldte fællespas og muligheden for, at børn under 15 år kan rejse med en voksen uden egen rejselegitimation, hvis barnet er optaget i den voksnes pas før 1. oktober 2004. Bekendtgørelsen indeholder endvidere en begrænsning i muligheden for at få forlænget gyldighedstiden for et pas.

Bekendtgørelsen er tilgængelig i sin helhed her.

 

Forskning

Danskernes udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2010
Justitsministeriet har d. 9. december 2011 sendt en rapport til Retsudvalget vedrørende resultaterne fra de offerundersøgelser, der er gennemført fra 2005 til 2010. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Københavns Universitet.

Rapporten er tilgængelig her.