Justitsministeriets Nyhedsbrev nr. 141 af 20. juni 2008

Vedtagne love

Lov nr. 479 af 17. juni 2008 om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven, lov om registrering af køretøjer og lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (Gennemførelse af Prümafgørelsen om udveksling af oplysninger om dna-profiler, fingeraftryk og køretøjer m.v.)

Formålet med loven er bl.a. at foretage de ændringer af lovgivningen, der er nødvendige for at gennemføre udkastet til Rådets afgørelse om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (den såkaldte Prümafgørelse). Desuden er formålet at foretage de ændringer af lovgivningen, der er nødvendige for at gennemføre udkastet til Rådets afgørelse om forbedring af samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes særlige indsatsenheder i krisesituationer. Endelig er formålet med loven at gennemføre de ændringer af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, der er nødvendige for, at Danmark kan tiltræde aftalen af 19. december 2003 mellem Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om anvendelsen af visse bestemmelser i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og 2001-protokollen hertil.

Loven indeholder følgende hovedpunkter:

1. Ændringer af lov om Det Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven og lov om registrering af køretøjer med henblik på at give andre EU-medlemsstater en begrænset elektronisk adgang til de danske dna- og fingeraftryksregistre for at få oplyst, om en dna-profil eller et fingeraftryk er kendt (et såkaldt ”hit”). Der gives ikke direkte adgang til at søge i de bagvedliggende oplysninger om dna-profilen eller fingeraftrykket, herunder personoplysninger og den søgende medlemsstat må derfor i tilfælde af et ”hit” fremsætte anmodning til den danske stat via de sædvanlige procedurer om gensidig retshjælp. For så vidt angår motorkøretøjer gives der andre EU-medlemsstater online-adgang til at søge i oplysningerne i Køretøjsregisteret.

2. Regler om strafansvar og erstatningsansvar for udenlandske embedsmænd, der udfører opgaver i Danmark efter Prümafgørelsen eller Rådets afgørelse om forbedring af samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes særlige indsatsenheder i krisesituationer.

3. En ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet med udtrykkelig hjemmel til at anvende EU-rets­hjælps­kon­ven­tionens artikel 18 og 19 om aflytning af telekommunikation også i forhold til Island og Norge.

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, bortset fra ændringen af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, der træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Loven er i sin helhed tilgængelig her.

 

Lov nr. 490 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Dansk straffemyndighed)

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

Med loven gennemføres en samlet revision af straffelovens almindelige bestemmelser om dansk straffemyndighed (jurisdiktion), dvs. de bestemmelser, der afgrænser, hvilke straffesager der kan pådømmes ved danske domstole.

Hovedpunkterne i dansk straffemyndighed vil fremover være følgende:

1. Dansk straffemyndighed vil som hidtil først og fremmest omfatte handlinger foretaget i den danske stat eller på dansk fartøj (skib eller fly). Handlinger, som har eller tilsigtes at have en nærmere bestemt virkning her i landet, vil fortsat i visse tilfælde skulle anses for foretaget i Danmark.

2. Dansk straffemyndighed vil fortsat omfatte handlinger foretaget i udlandet (udlandshandlinger) af personer med tilknytning til Danmark i form af dansk statsborgerskab eller bopæl. Kredsen af gerningsmænd udvides til også at omfatte personer med lignende fast ophold her i landet som bopæl.

3. Straffemyndighed i forhold til udlandshandlinger vil fortsat normalt forudsætte, at handlingen er strafbar både efter lovgivningen i Danmark og efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), medmindre der er tale om seksuel udnyttelse af børn og kvindelig omskæring. Som noget nyt kan retsforfølgning i forhold til udlandshandlinger fremover også ske uden krav om dobbelt strafbarhed, når både gerningsmand og offer har tilknytning til Danmark.

4. Der indsættes en ny regel i straffeloven om betydningen af kravet om dobbelt strafbarhed i forhold til mulighederne for at pålægge juridiske personer (selskaber mv.) strafansvar.

5. Dansk straffemyndighed udvides i forhold til strafbare udlandshandlinger rettet mod personer med tilknytning til Danmark, selv om gerningsmanden er uden dansk tilknytning. Fremover vil dansk straffemyndighed også omfatte alvorlig kriminalitet foretaget i udlandet mod danske ofre (forudsat at handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet).

6. Dansk straffemyndighed vil fortsat omfatte handlinger, som krænker særlige danske interesser, og handlinger, som i det internationale samarbejde anses for forbrydelser, hvor det enkelte land skal have straffemyndighed uden særlige begrænsninger (f.eks. terrorisme). Fremover vil der endvidere i alle tilfælde kunne ske retsforfølgning her i landet for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og aggression, selv om forholdet er begået i udlandet, hvis gerningsmanden har dansk statsborgerskab eller bopæl mv. eller faktisk befinder sig i Danmark.

7. Reglerne om adgangen til at foretage retsforfølgning her i landet, når gerningsmandens sag allerede er pådømt i udlandet, præciseres.  Fremover skal en udenlandsk straffedom således bl.a. ikke være til hinder for retsforfølgning, hvis en anerkendelse af dommens retskraft vil være åbenbart uforenelig med danske retsprincipper (”ordre public”).

8. Grundlaget for dansk straffemyndighed vil fortsat afhænge af, om en handling har stedlig tilknytning til Danmark eller til udlandet. På den baggrund indsættes en ny regel i straffeloven om, hvor strafbare handlinger skal anses for foretaget, herunder særligt for så vidt angår forsøgs- og medvirkenshandlinger, handlinger foretaget gennem internettet og handlinger, der kan føre til strafansvar for juridiske personer (selskaber mv.).

Loven er i sin helhed tilgængelig her.

 

Lov nr. 491 af 17. juni 2008 om ændring af færdselsloven (Konfiskation af knallerter m.v.)

Loven trådte i kraft den 19. juni 2008.

Med loven indføres hjemmel i færdselsloven til øget konfiskation af knallerter, som er blevet konstruktivt ændret med henblik på at øge den maksimale hastighed, eller som er i en sådan kvalificeret ulovlig stand, at de kan køre væsentlig hurtigere end de tilladte maksimale hastigheder på 30 km i timen for lille knallert og 45 km i timen for stor knallert.

Loven indebærer herudover en lovliggørelse af befordring af børn, der er under 135 cm, men som er fyldt 5 år, på tohjulede motorcykler, hvis barnet anvender et barnesæde eller andet sikkerhedsudstyr, der opfylder de krav, som fastsættes hertil af Færdselsstyrelsen.

Desuden skaber loven udtrykkelig lovhjemmel til, at justitsministeren på området for transport af farligt gods i overensstemmelse med mangeårig praksis kan henlægge sine beføjelser til andre offentlige myndigheder og private.

Loven indeholder i øvrigt en række mindre justeringer af færdselsloven, herunder – som følge af skatteministerens overtagelse af ressortansvaret for administrationen af reglerne om registrering af køretøjer pr. 1. januar 2008 – en bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om klageadgang vedrørende afgørelser, som told- og skatteforvaltningen træffer på registreringsområdet.

Loven er i sin helhed tilgængelig her.

 

Lov nr. 492 af 17. juni 2008 om ændring af lov om erstatning for atomskader (nukleare skader) (Ubegrænset ansvar for anlægsindehaveren, skadebegreb, forældelse m.v.)

Formålet med loven er i dansk ret at gennemføre ændringsprotokollerne af 12. februar 2004 til Pariskonventionen om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område og Tillægskonventionen, således at Danmark vil kunne ratificere ændringsprotokollerne. Pariskonventionen og Tillægskonventionen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 332 af 19. juni 1974 om erstatning for atomskader med senere ændringer. Ved konventionerne er der etableret en international erstatningsordning, hvorefter de skadelidte ved en nuklear ulykke kan få erstatning fra anlægsindehaveren, anlægsstaten og en pulje finansieret af alle konventionsstaterne.

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ved ikrafttræden af ændringsprotokollerne forhøjes den samlede erstatningssum, som vil være til rådighed ved en nuklear ulykke i et af de kontraherende lande, fra 300 mio. (Special Drawing Rights) til 1.500 mio. euro, svarende til en forhøjelse fra ca. 2,4 mia. kr. til ca. 11,2 mia. kr.

Loven er i sin helhed tilgængelig her.

 

Lov nr. 493 af 17. juni 2008 om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger m.v.)

Formålet med loven er navnlig at begrænse antallet af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger i straffesager. Loven indeholder desuden forskellige tiltag med henblik på generelt at bidrage til en hurtigere behandling af straffesager.

Loven indeholder bl.a. følgende hovedpunkter:

1. Anklagemyndighedens afgørelse af tiltalespørgsmålet skal træffes inden rimelig tid. Er sigtede varetægtsfængslet eller under 18 år, skal afgørelsen træffes hurtigst muligt. Er tiltalespørgsmålet ikke afgjort 1 år og 6 måneder efter sigtelsestidspunktet, skal anklagemyndigheden underrette sigtede om, hvorpå sagen beror, og hvornår afgørelsen kan forventes truffet.

2. Der indføres en vis, begrænset domstolsprøvelse af den tidsmæssige udstrækning af sådanne langvarige sigtelser. Retten kan undtagelsesvis fastsætte en frist for anklagemyndighedens afgørelse af tiltalespørgsmålet, hvis der efter en samlet vurdering af en række hensyn er særlig grund til at kræve fremskyndelse af anklagemyndighedens afgørelse af tiltalespørgsmålet.

3. I sager, hvor sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 6 år, kan varetægtsfængsling som udgangspunkt ikke kan finde sted i mere end 6 måneder. I sager, hvor sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, kan varetægtsfængsling som udgangspunkt ikke finde sted i mere end 1 år. Hvis den sigtede er under 18 år, er fristerne henholdsvis 4 og 8 måneder. Varetægtsfængsling ud over disse frister kan alene ske, hvis der foreligger særlige (eller hvis sigtede er under 18 år helt særlige) omstændigheder.

4. Retsplejelovens § 733, stk. 2, om rettens nægtelse af at beskikke den advokat, som sigtede ønsker, er ændret, således at hensynet til sagens fremme kommer til at indgå i afvejningen med større vægt end efter gældende ret.

5. Anklagemyndighedens anke til skade for tiltalte skal ikke længere forkyndes, idet tiltalte kan underrettes om anken ved almindeligt og anbefalet brev. Endvidere underrettes bl.a. byretten og tiltaltes eventuelle forsvarer, således at den tiltalte også ved at kontakte disse kan få oplyst, om sagen er anket.

Loven er i sin helhed tilgængelig her.

 

Lov nr. 494 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven og militær straffelov (Strafskærpelse for tortur).

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

Med loven indsættes der en bestemmelse i straffeloven, hvorefter det ved udmåling af straffen for en overtrædelse af straffeloven skal anses som en skærpende omstændighed, hvis forbrydelsen er begået ved tortur. Den nye bestemmelse indeholder en definition af tortur, som er udformet i lyset af definitionen i FN’s konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Desuden indsættes der i straffeloven en ny bestemmelse, som indebærer, at strafansvaret for torturhandlinger omfattet af den nye strafskærpelsesbestemmelse ikke forældes.

Med loven indsættes der tilsvarende bestemmelser i den militære straffelov.

Loven bygger på Straffelovrådets betænkning nr. 1494/2008 om en torturbestemmelse i straffeloven.

Loven er i sin helhed tilgængelig her.

 

Lov nr. 495 af 17. juni 2008 om ændring af retsplejeloven (Justering af dommernormeringen ved byretterne m.v.)

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er hensigten at sætte loven i ikraft den 1. januar 2009 eller på det tidligere tidspunkt, hvor der måtte opstå ledighed i en stilling ved en byret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere fra den landsdækkende normering på i alt 25 byretsdommerstillinger.

Formålet med loven et er at justere fordelingen af dommerstillinger mellem enkelte byretter i lyset af erfaringerne siden politi- og domstolsreformens ikrafttræden.

På baggrund af en indstilling fra Domstolsstyrelsen nedsættes det mindste antal dommere, der ifølge retsplejeloven skal udnævnes, med 2 dommere ved retten på Frederiksberg og forhøjes samtidig med 1 dommer ved Københavns Byret og ved retten på Bornholm. Det samlede antal byretsdommerstillinger på landsplan ændres ikke.

Loven indebærer, at der ved retten på Bornholm fremover vil være mindst 2 dommere, hvor der i dag er én. På denne baggrund får embedschefen for retten på Bornholm fremover titel af præsident på samme måde som embedscheferne for de øvrige byretter.

Endvidere foretages der justeringer med hensyn til, hvor mange dommere fra den landsdækkende normering på i alt 25 dommerstillinger der kan udnævnes ved de enkelte byretter.

Loven er i sin helhed tilgængelig her.

 

Lov nr. 496 af 17. juni 2008 om ændring af lov om straffuldbyrdelse m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol)

Loven træder i kraft den 1. juli 2008 og finder anvendelse på personer, der idømmes fængselsstraf efter denne dato.

Efter den gældende ordning vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan personer, der idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder, efter ansøgning udstå fængselsstraffen på bopælen med en såkaldt elektronisk fodlænke, hvis den pågældende på gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år, eller straffen idømmes for overtrædelse af færdselsloven, og hvis den pågældende herudover opfylder en række nærmere angivne betingelser vedrørende bl.a. bolig- og beskæftigelsesforhold og i øvrigt skønnes egnet til denne afsoningsform.

Med loven udvides anvendelsesområdet for fodlænkeordningen, så den kommer til at omfatte alle personer, der idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder, uanset alder og forseelse. Der sker ingen ændringer af de øvrige betingelser for afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke.

Loven er i sin helhed tilgængelig her.

 

Lov nr. 497 af 17. juni 2008 om ændring af færdselsloven for Grønland (Spirituskørsel, alderskrav til førere af snescootere, selepligt m.v.)

Loven træder i kraft den 1. oktober 2008.

Loven indebærer, at en række af de ændringer, der har fundet sted i den danske færdselslov siden 1991, indføres i færdselsloven for Grønland. Hertil kommer en række ændringer som følge af, at det stigende antal motorkøretøjer og det voksende vejnet i Grønland har medført behov for flere og mere detaljerede færdselsregler.

Loven indeholder en række ændringer vedrørende spirituskørsel, herunder nedsættelse af promillegrænsen fra 0,80 til 0,50 og skærpede sanktioner for spirituskørsel.

Herudover indebærer loven bl.a. en ændring af alderskravet for førere af snescootere fra 16 år til 18 år, forbud mod anvendelse af håndholdt mobiltelefon under kørsel, krav om anvendelse af sikkerhedssele og styrthjelm, krav om anvendelse af kørelys og nye regler om parkering, førerretsfrakendelse, ansvarsforsikring for motorkøretøjer og konfiskation.

Loven er i sin helhed tilgængelig her (PDF)

 

Lov nr. 498 af 17. juni 2008 om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpede sanktioner for flugtbilister)

Loven trådte i kraft den 19. juni 2008.

Loven indebærer, at straffen for flugtbilisme skærpes. En trafikant, der flygter fra et færdselsuheld, som viser sig at have haft ikke ubetydelig personskade til følge, skal som udgangspunkt idømmes en kort frihedsstraf på 10-20 dages fængsel. I de groveste sager om flugtbilisme, dvs. de sager, hvor en person forsætligt undlader at hjælpe en anden trafikant, der ved uheldet har pådraget sig betydelig personskade, skal som udgangspunkt idømmes en frihedsstraf på 2-3 måneders fængsel. Loven skaber endvidere hjemmel til at frakende førerretten alene som følge af flugtbilisme.

Loven er i sin helhed tilgængelig her.

 

Lov nr. 499 af 17. juni 2008 om ændring af retsplejeloven (Retshåndhævelsesarrest i visse sædelighedssager)

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

Formålet med loven er at udvide mulighederne for at anvende varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen i bl.a. sager om seksuelt misbrug af børn under 15 år.

Loven bygger på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1496/2008 om retshåndhævelsesarrest i sædelighedssager.

I overensstemmelse hermed udvides retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, til også at omfatte straffelovens bestemmelser om:

  • samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje med et barn under 15 år (straffelovens § 222, herunder jf. §§ 224 og 225)
  • blufærdighedskrænkelse begået over for et barn under 15 år (straffelovens § 232)
  • udbredelse af børnepornografi (straffelovens § 235, stk. 1)
  • samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje uden for ægteskab ved udnyttelse af forurettedes sindssygdom eller mentale retardering (straffelovens § 218, stk. 1, herunder jf. §§ 224 og 225).

Der kan fremover i de nævnte sædelighedssager efter en konkret vurdering ske varetægtsfængsling, når der foreligger en særlig bestyrket mistanke, og lovovertrædelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget straf af fængsel i mindst 60 dage, og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.

De udvidede muligheder for retshåndhævelsesarrest finder anvendelse både under efterforskningen og sagens behandling i første instans, under en eventuel anke og efter endelig dom, indtil fuldbyrdelse kan ske.

Loven er i sin helhed tilgængelig her.

 

Lov nr. 500 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrkelse af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder)

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

Formålet med loven er at styrke indsatsen mod ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder.

Med henblik herpå indsættes en ny bestemmelse i straffeloven om ulovlig besiddelse mv. af skydevåben på offentligt tilgængelige steder med en strafferamme på 4 års fængsel, og der lægges i den forbindelse op til en væsentlig skærpelse af straffen i sådanne sager.

Endvidere foretages en ændring af retsplejeloven, der indebærer, at der bliver mulighed for af hensyn til retshåndhævelsen at varetægtsfængsle i sager om ulovlig besiddelse mv. af skydevåben under særlig skærpende omstændigheder på offentligt tilgængelige steder.

Med henblik på at skærpe straffen for ulovlig besiddelse af knive på offentligt tilgængelige steder ændres våbenloven således, at der i alle tilfælde skal udmåles en frihedsstraf, medmindre særlig formildende omstændigheder begrunder en bødestraf. Samtidig indebærer en ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., at der ikke vil være mulighed for at fuldbyrde en idømt frihedsstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (såkaldt fodlænke) for personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 14 dage for overtrædelse af våbenlovgivningen.

Endelig foretages en våbenteknisk begrundet ændring af våbenloven, som indebærer, at kulsyredrevne hardball- og paintballvåben sidestilles med luftdrevne hardball- og paintballvåben. Begge disse våbentyper vil således efter lovændringen kunne fremstilles og indføres uden tilladelse, og personer over 18 år vil kunne erhverve, besidde, bære eller anvende dem uden tilladelse.

Loven er i sin helhed tilgængelig her.

 

Lov nr. 501 af 17. juni 2006 om ændring af straffeloven (Strafskærpelse for visse sager om seksuelt misbrug af børn)

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Formålet med loven er at sikre, at straffen for sager om samleje (og anden kønslig omgængelse end samleje) med børn under 15 år, når der foreligger udnyttelse af en fysisk eller psykisk overlegenhed, er på samme niveau som straffen for voldtægt mod voksne, selv om det ikke har været nødvendigt at anvende vold eller trussel om vold for at få barnet til at underkaste sig overgrebet.

Det forudsættes med loven, at straffen for samleje med børn fastsættes med udgangspunkt i strafniveauet for voldtægt mod voksne. Straffen for et enkeltstående fuldbyrdet samleje med et barn under 15 år i de tilfælde, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse, forudsættes således som udgangspunkt at ligge i niveauet 2 år og 6 måneders fængsel, svarende til normalstraffen for et enkeltstående tilfælde af fuldbyrdet overfaldsvoldtægt mod en voksen.

Loven bygger på Straffelovrådets udtalelse af april 2008 om strafniveauet i sager om seksuelt misbrug af børn.

Loven er i sin helhed tilgængelig her.

 

Høringer

Justitsministeriet har den 18. juni 2008 sendt Det Dyreetiske Råds udtalelse om familie- og hobbydyr i høring med høringsfrist den 21. august 2008.