Justitsministeriets Nyhedsbrev nr. 129 af 14. marts 2008

Lovforslag

 L 95: Forslag til lov om ændring af færdselsloven for Grønland (Spirituskørsel, alderskrav til førere af snescootere, selepligt mv.) 

Lovforslaget er fremsat den 12. marts 2008.

Formålet med lovforslaget er at ajourføre færdselsloven for Grønland, som i sin nuværende form i vidt omfang svarer til den færdselslovgivning, der var gældende i Danmark i 1991.

Lovforslaget indebærer, at en række af de ændringer, der har fundet sted i den danske færdselslov siden 1991, indføres i færdselsloven for Grønland. Hertil kommer en række ændringer som følge af, at det stigende antal motorkøretøjer og det voksende vejnet i Grønland har medført behov for flere og mere detaljerede færdselsregler.

Lovforslaget indebærer bl.a. en ændring af alderskravet for førere af snescooter fra 16 år til 18 år, forbud mod anvendelse af håndholdt mobiltelefon under kørsel, krav om anvendelse af sikkerhedssele og styrthjelm, krav om anvendelse af kørelys og nye regler om parkering, førerretsfrakendelse, ansvarsforsikring for motorkøretøjer og konfiskation.

Lovforslaget er tilgængeligt i sin helhed her.

 

 L 96: Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Konfiskation af knallerter mv.) 

Lovforslaget er fremsat den 12. marts 2008.

Hovedformålet med lovforslaget er at forbedre færdselssikkerheden ved at indføre hjemmel i færdselsloven til øget konfiskation af knallerter, som er blevet konstruktivt ændret med henblik på at øge den maksimale hastighed, eller som er i en sådan kvalificeret ulovlig stand, at de kan køre væsentlig hurtigere end de tilladte maksimale hastigheder på 30 km i timen for lille knallert og 45 km i timen for stor knallert.

Lovforslaget indebærer herudover en lovliggørelse af befordring af børn, der er under 135 cm, men som er fyldt 5 år, på tohjulede motorcykler, hvis barnet anvender et barnesæde eller andet sikkerhedsudstyr, der opfylder de krav, som fastsættes hertil af Færdselsstyrelsen.

Desuden skaber lovforslaget udtrykkelig lovhjemmel til, at justitsministeren på området for transport af farligt gods i overensstemmelse med mangeårig praksis kan henlægge sine beføjelser til andre offentlige myndigheder og private.

Lovforslaget indeholder i øvrigt en række mindre justeringer af færdselsloven, herunder – som følge af skatteministerens overtagelse af ressortansvaret for administrationen af reglerne om registrering af køretøjer pr. 1. januar 2008 – en bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om klageadgang vedrørende afgørelser, som told- og skatteforvaltningen træffer på registreringsområdet.

Lovforslaget er tilgængeligt i sin helhed her.

 

 L 97: Forslag til lov om ændring af lov om straffuldbyrdelse m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontro l) 

Lovforslaget er fremsat den 12. marts 2008.

Formålet med lovforslaget er at udvide anvendelsesområdet for ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, ifølge hvilken personer, der idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder, efter ansøgning kan udstå fængselsstraffen på bopælen med en såkaldt elektronisk fodlænke, hvis den pågældende på gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år, eller straffen idømmes for overtrædelse af færdselsloven, og hvis den pågældende herudover opfylder en række nærmere angivne betingelser vedrørende bl.a. bolig- og beskæftigelsesforhold og i øvrigt skønnes egnet til denne afsoningsform.

Med lovforslaget foreslås det at udvide fodlænkeordningen, så den kommer til at omfatte alle personer, der idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder, uanset alder og forseelse. Der foreslås ingen ændringer af de øvrige betingelser for afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke.

Lovforslaget er i sin helhed tilgængeligt her.

 

L 98: Forslag til lov om ændring af straffeloven og militær straffelov (Strafskærpelse for tortur).

Lovforslaget er fremsat den 12. marts 2008.

Med lovforslaget foreslås det at indsætte en bestemmelse i straffeloven, hvorefter det ved udmåling af straffen for en overtrædelse af straffeloven skal anses som en skærpende omstændighed, hvis forbrydelsen er begået ved tortur. Den foreslåede bestemmelse indeholder en definition af tortur, som er udformet i lyset af definitionen i FN’s konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Med henblik på udtrykkeligt at fastslå, at tortur også skal anses som en strafskærpende omstændighed ved overtrædelser af den militære straffelov, foreslås det at indsætte en tilsvarende strafskærpelsesbestemmelse i denne lov.

Lovforslaget bygger på Straffelovrådets betænkning nr. 1494/2008 om en torturbestemmelse i straffeloven.

Lovforslag nr. L 98 er tilgængeligt i sin helhed her.

 

Vedtagne love

Lov nr. 168 af 12. marts 2008 om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter og arveloven (Retsmægling m.v.)

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter og arveloven (Retsmægling m.v.), der blev fremsat den 28. november 2007, blev vedtaget af Folketinget den 19. februar 2008 i en form, der svarer til det fremsatte lovforslag. Loven blev stadfæstet den 12. marts 2008 og træder i kraft den 1. april 2008.

Formålet med loven er at indføre en permanent, landsdækkende ordning med retsmægling i dansk ret. Ved retsmægling hjælper en mægler parterne i en civil sag, der er indbragt for domstolene, med selv at finde frem til konfliktens kerne og derefter blive enige om en holdbar løsning på striden. Retsmægleren kan ikke træffe nogen afgørelse i sagen, og forløbet kan til enhver tid afbrydes, hvis en af parterne ønsker det. Sker det, vil den civile sag fortsætte den normale gang ved domstolene.

Loven indeholder følgende hovedpunkter:

  • Retsmægling kan anvendes i borgerlige sager, der verserer ved byret, landsret eller Sø- og Handelsretten. Det er retten, der beslutter, om retsmægling kan indledes, og i givet fald udpeger en retsmægler til at bistå parterne med selv at nå frem til en aftalt løsning på deres tvist. Det er en forudsætning for retsmægling, at der er tale om en sag, hvor parterne frit kan indgå aftale om det spørgsmål, som tvisten omhandler.
  • Domstolsjurister og advokater kan udpeges som retsmæglere. Det forudsættes, at alle, der udpeges til retsmæglere, skønnes egnet hertil, herunder ved at have gennemgået et relevant uddannelsesforløb i mægling.
  • Retsmægleren fastlægger forløbet af retsmæglingen i samråd med parterne. Retsmæglingen afsluttes, hvis parterne når frem til en aftalt løsning på tvisten, retsmægleren bestemmer det, eller en af parterne anmoder om det. I visse tilfælde er retsmægleren forpligtet til at afslutte retsmæglingen, f.eks. hvis det er nødvendigt for at forhindre, at parterne indgår en aftale, der indebærer strafbare forhold.
  • Oplysninger, der fremkommer under en retsmægling, er som udgangspunkt fortrolige og må derfor som udgangspunkt ikke videregives.
  • Hver part skal bære sine egne omkostninger i forbindelse med en retsmægling. Udgifterne til honorering af retsmægleren betales af statskassen.
  • Efter retsmæglingens afslutning må retsmægleren ikke have mere med sagen at gøre. En dommermægler vil dog kunne indføre en aftalt løsning som retsforlig i retsbogen og træffe beslutning om at hæve sagen.

Loven bygger på Retsplejerådets betænkning nr. 1481/2006 om reform af den civile retspleje V (Retsmægling).

Loven er tilgængeligt i sin helhed her.

 

Publikationer

Hvidbog vedrørende lov nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning)

Justitsministeriet har den 7. marts 2008 offentliggjort hvidbog vedr. lov nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysning og forskellig andre love (Digital tinglysning).

Hvidbogen er tilgængelig i sin helhed her.

 

Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt uden for strafferetsplejen

Justitsministeriet har den 11. marts 2008 sendt en redegørelse til Folketingets Retsudvalg om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt uden for strafferetsplejen.

Redegørelsen beskriver praksis på udvalgte områder med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb omfattet af lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven). Redegørelsen omtaler endvidere ny lovgivning, der vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet af loven.

Redegørelsen er i sin helhed tilgængelig her.