Kærlig og konsekvent indsats over for ungdomskriminalitet

Debatindlæg af justitsminister Søren Pape Poulsen 

bragt i Viborg Stifts Folkeblad den 14. august 2017.

 

Der bliver færre unge kriminelle i Danmark. Sådan har det været i flere år efterhånden.

Det er der desværre bare stadig en alt for stor gruppe danskere, der ikke mærker noget til.

Det gælder blandt andet de mennesker, der særligt i landets større byer skal se bander samlet på gaderne.

De mennesker oplever den utryghed, som det kan skabe i et område, og de skal leve med de problemer, som rocker - og bandemiljøerne skaber.

Problemer, vi bare i løbet af denne sommer har set alt for mange eksempler på. For de mennesker, der bliver ofre for unges kriminelle handlinger, er det en nok en sølle trøst, at der bliver færre unge kriminelle alt i alt. Kriminalitet skaber utryghed, og så er det i bund og grund underordnet, hvor gammel gerningsmanden nu er. Ingen unge skal ende som karrierekriminelle.

Og derfor er det vigtigt, at vi får sat en stopper for den succes, som nogle af de hårde bandemiljøer har med at rekruttere unge mennesker.

Selvfølgelig er det glædeligt, at der samlet set er færre unge, der begår kriminalitet.

Men vi har fortsat en gruppe af hårdkogte kriminelle, som begår grov kriminalitet.

De seneste tal viser, at, at ca. én procent af en ungdomsårgang står for ca. 44 procent af alle straffelovsovertrædelser begået af hele årgangen. Det skal vi simpelthen have gjort noget ved.

Derfor glæder jeg mig også til, at vi inden længe vil komme med et udspil til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet.

Vi skal blandt andet sørge for, at de forskellige myndigheder bliver bedre til at arbejde sammen med opgaven med at forhindre, at unge mennesker kommer ind på en kriminel løbebane.

Der skal sættes tidligere og mere konsekvent ind, så unge mennesker ikke havner på samfundets skyggeside.

Det handler ikke om at sende børn i fængsel, men om at sikre, at de unge ikke havner i de kriminelle miljøer.

Vi skal sørge for, at de hårde kriminelle miljøer ikke i fremtiden har det rekrutteringsgrundlag, de har i dag.

Det gør vi ikke kun ved at gøre mere af det, vi plejer at gøre, men også ved at tænke i nye baner. Handlinger har nu engang konsekvenser, og der skal altid være helt klare og tydelige konsekvenser at mærke for unge, som begår kriminalitet.

For mig handler det også om, at vi som samfund har en fælles forpligtelse til at hjælpe de unge, der er kommet ud i livet med overvægt af dårlig social bagage og et underskud af gode rollemodeller.

Som tidligere folkeskolelærer og SSP-medarbejder har jeg alt for mange gange set, hvordan kriminalitet kan bringe et ungt menneske ind på en forkert livsbane.

At unge ender som kriminelle er ikke fair over for de danskere, der har en helt rimelig forventning om kunne leve trygt og sikkert, uanset hvor de bor.

Det er heller ikke fair over for de unge, at vi ikke som samfund siger klart og tydeligt fra, allerede første gang et ungt menneske begår noget kriminelt.

Derfor skal vi nu gøre alt, hvad vi kan for at give de unge et skub på vejen, så de kan blive en del af samfundet og bidrage i stedet for at spilde deres liv som karrierekriminelle.

Ved at sætte tidligt ind, kan vi sørge for, at de hårdkogte kriminelle ikke får held med deres sølle strategi om at rekruttere unge mennesker til deres tarvelige og kriminelle fællesskab.

Vi skal have lukket for hanerne til de hårdkogte kriminelle miljøer, der skaber frygt og utryghed. Og vi skal give alle børn og unge de bedst mulige betingelser for ikke at komme ind på en kriminel løbebane.

Det skylder vi hinanden, det skylder vi samfundet, og det skylder vi de unge.