Vi skal tippe balancen i de svære lande

Kronik af udenrigsminister Villy Søvndal, justitsminister Morten Bødskov, forsvarsminister Nicolai Wammen og udviklingsminister Christian Friis Bach. Bragt i Jyllands-Posten den 13. september 2013.

 

Ingen sikkerhed uden udvikling – og ingen udvikling uden sikkerhed. Borgerkrigen i Somalia har gennem årtier umuliggjort udvikling og beskyttelse af befolkningen. Ud af statens sammenbrud kom også terror og piratangreb. Trods tilbageslag og modstand fra Al-Shabaab er det lykkedes skridt for skridt at vende en tilsyneladende håbløs situation gennem en massiv indsats indefra og fra det internationale samfund. Gennem koordinerede diplomatiske, udviklingsmæssige og militære indsatser, har Danmark sin andel i de spirende fremskridt.

Somalia, Libyen, Mali, Sydsudan, Syrien og Afghanistan er alle eksempler på skrøbelige og konfliktramte lande, som kan føles langt væk. Men udviklingen i disse lande kan have uoverskuelige konsekvenser i form af ekstrem fattigdom, lidelser for civilbefolkningen, flygtningestrømme, øget risiko for terroranslag, piratangreb og organiseret kriminalitet. Det i sig selv er en grund til at hjælpe. Problemerne i de lande påvirker den globale sikkerhed, Europas stabilitet og dermed i sidste ende også Danmark, vores hverdag og vores muligheder for at leve i fred og ro i et velfungerende velfærdssamfund. Det er i vores egen interesse, at Danmark aktivt støtter stabiliseringen af konfliktramte lande. 

Danmark kan ikke alene udrydde fattigdom, forhindre globale flygtningestrømme, fjerne risikoen for terror, få fængslet alle pirater og forhindre narkotikaproduktion. Men vi bliver berørt af konsekvenserne, og vi kan være med til at gøre en forskel. Danmark har en stolt tradition for at føre en aktiv udenrigspolitik, der sikrer os større indflydelse, end man kan forvente af et land på vores størrelse.

Danmark er både anerkendt for vores ”soft power” og vores deltagelse i skarpe operationer. Vi har verdens mest effektive udviklingsbistand. Og vi har militær og politi, der nyder bred anerkendelse for deres bidrag til at stabilisere verdens brændpunkter. Det giver os samlet set et unikt afsæt for at kunne påvirke de globale udfordringer.

Vi er villige til at acceptere en større risiko, når vi samtidig ser på de potentielle gevinster og ser det i forhold til risikoen ved ikke at engagere os.

Vi skal fastholde og fokusere indsatsen i de skrøbelige lande, der balancerer på en knivsæg i forhold til, om udviklingen går godt eller helt galt, og hvor vi kan være med til at tippe balancen i den rigtige retning. Det er bestemt ikke nemt, men vi kan gøre en forskel, hvis vi griber det rigtigt an. Vi lægger derfor nu op til et endnu tættere samarbejde mellem diplomati, udviklingsbistand og sikkerhedsinitiativer, der involverer militær og politi.

Allerede i januar 2012 præsenterede regeringen i Folketinget en ny vision for Danmarks indsats globalt som led i en aktiv og ansvarlig udenrigspolitik. Dengang lagde vi grundstenen for den fælles politik for samtænkning, som vi i dag lægger frem – og som vi vil indarbejde i alle vores indsatser rundt om på kloden.

Det er en forpligtende samtænkningspolitik, der er udarbejdet på tværs af alle myndigheder og værn. Politikken udstikker retningslinjerne for vores samarbejde - vores politiske og diplomatiske indsats, vores militære og sikkerhedsmæssige bidrag, politiarbejdet og indsatsen med at fremme retsstatsprincipperne og vores bredspektrede udviklingssamarbejde for at fremme lokalbefolkningernes levevilkår og rettigheder.

Derfor opprioriterer regeringen de kommende år samtænkte indsatser i skrøbelige lande. Regeringen oprettede i 2012 Freds- og Stabiliseringsfonden, der øremærker samtænkte indsatser på tværs af de danske myndigheder. Fonden vil blive væsentligt styrket i de kommende år. Alene i udviklingsbistand har regeringen afsat 1,4 mia. kr. til stabilitet og beskyttelse i 2014 samt humanitære midler på 1,5 mia. kr.

Vi er ikke blinde for, at stabiliseringsindsatser i skrøbelige lande indebærer betydelige risici. Der er altid en risiko for, at projekter ikke opnår de ønskede resultater. Men vi er villige til at acceptere en større risiko, når vi samtidig ser på de potentielle gevinster og ser det i forhold til risikoen ved ikke at engagere os. Så meget desto vigtigere er vurderingen af risikoen, når indsatserne tilrettelægges.

Vi skal fortsat kunne bidrage til skarpe militære operationer. Det har kriserne i Mali og Libyen klart vist. Det er nogle gange nødvendigt for at skabe fred og udvikling. Men vi skal også fokusere på konfliktforebyggelse og på at opbygge lokal kapacitet til at håndtere egne konflikter. Fremtidige indsatser håndterer konflikter mest effektivt, hvis der er en god balance mellem ”hårde” og ”bløde” udenrigs- og forsvarspolitiske redskaber.

Når Danmark bidrager til nye freds- og stabiliseringsindsatser, skal vi – vel at mærke før vi sætter ind – når omstændighederne tillader det, have en plan klar, der kombinerer de redskaber, vi har i værktøjskassen:

  • Politisk og diplomatisk pres, regionalt samarbejde og støtte til mæglingsindsatser
  • Udsendelse af danske polititjenestemænd til internationale missioner
  • Udviklingssamarbejde og stabiliseringsbistand for at sikre genopbygning, bekæmpe fattigdom og støtte retssektoren og rettigheder
  • Retsstatseksperter som bl.a. kan hjælpe lande med bekæmpelse af radikalisering, økonomisk kriminalitet og fremme af menneskerettigheder
  • Militære bidrag og eksperter fra f.eks. søværnet og hæren, der kan lave kapacitetsopbygning indenfor områder som kystbevogtning og fredsbevaring
  • Involvering af danske organisationer og virksomheder til at bidrage til genopbygning og på sigt øget handelssamkvem og en positiv økonomisk udvikling, der kan skabe beskæftigelse

Et godt eksempel er Danmarks engagement i Mali. Igennem udviklingsbistand støtter vi bl.a. vækst og jobskabelse til de store ungdomsårgange. Da landets og regionens sikkerhed kom under markant pres, bidrog vi til den internationale militære indsats med et transportfly. Vi yder humanitær bistand til støtte for de mange flygtninge og internt fordrevne. Vi søger gennem politiske og diplomatiske midler at bidrage til konfliktløsning og forsoning. Vi ser positivt på muligheden for at bidrage til FN’s fredsbevarende styrke MINUSMA. Endelig igangsætter vi et regionalt stabiliseringsprogram på tværs af Sahel for at adressere de regionale, grænseoverskridende udfordringer. Og alt dette gør vi selvfølgelig i tæt samarbejde med landene i regionen, Den Afrikanske Union og internationale partnere. 

I det hele taget opererer Danmark ikke alene. Som et lille land med begrænsede ressourcer skal vi fokusere vores indsatser og sikre størst mulig indflydelse gennem det multilaterale arbejde. I FN og EU er Danmark med til at sætte betydeligt mere fokus på indsatser i skrøbelige stater. Med udsendelse af dygtige danske udsendte og gennem et vedvarende diplomatisk pres arbejder vi på at styrke organisationernes bidrag til fred og stabilitet indefra. Vi har også udvidet samarbejdet med vores nærmeste allierede som Storbritannien, USA og de nordiske lande.

Med vores nye fælles politik er der skabt en ramme for den nødvendige dialog om Danmarks fremtidige stabiliseringsindsatser.

Den årlige udviklingsbistand på over 16 mia. kr. er et vigtigt redskab i den styrkede danske prioritering af indsatser i skrøbelige lande. I Afghanistan bruger vi gennemsnitligt 530 mio. kr. om året på udviklingsindsatser, og i Somalia er vi også massivt til stede. Vi løber helt klart en risiko ved at gå ind i disse lande, men vi løber en endnu større risiko ved at se passivt til. Danmark har derfor påtaget sig medformandskabet for en International Dialog for fredsopbygning og statsopbygning, hvor fokus netop er at opbygge statens evne til at levere konkrete fremskridt og at sikre fred og sikkerhed på samme tid.

Den ny politik for stabiliseringsindsatser bygger på de erfaringer, vi har gjort os indtil videre. Stabilisering kræver først og fremmest lokalt ejerskab og opbygning af de skrøbelige staters egne evner til at yde sikkerhed og udvikling. Vi har set, at regionale organisationer i stigende grad har taget ansvar i vanskelige konfliktsituationer. Danmark er en vigtig støtte af regionalt sikkerhedssamarbejde.

Men det kræver i høj grad også nytænkning i stabiliseringsindsatserne. I Syrien er der tale om et land i åben konflikt. I samarbejde med den moderate opposition arbejder Danmark aktivt for at bidrage til en tidlig stabilisering og genopbygning i de oppositionskontrollerede områder. Det er samtidig en kompliceret opgave, hvorfor Danmark må samarbejde tæt med andre partnere.

Der er fortsat mange udfordringer. Fra forebyggelse af radikalisering til bekæmpelse af pirateri og fredsopbygning i verdens brændpunkter. Men vi kan gøre en helt særlig forskel. Så det er ikke et spørgsmål om vi skal engagere os, men hvor og hvordan. Med vores nye fælles politik er der skabt en ramme for den nødvendige dialog om Danmarks fremtidige stabiliseringsindsatser.