Vi har lyttet!

Debatindlæg af justitsminister Morten Bødskov bragt i Politiken den 18. april 2013.

 

Kære Mogens Blicher Bjerregård.

Du udtrykker i et åbent brev i Politiken den 12. april 2013 din bekymring for regeringens forslag til en ny offentlighedslov. Når man læser dit indlæg kunne man få det indtryk, at mørklægningsgardinerne er ved at blive uigenkaldeligt rullet ned på Slotsholmen, og at forslaget er noget, vi politikere har fundet på i en hermetisk lukket proces, som Dansk Journalistforbund (DJ) først for nylig har fået nys om.

Intet kunne være mere forkert.

Forslaget udbygger og moderniserer på en lang række punkter offentlighedens adgang til indsigt i den offentlige forvaltning.  Journalister og borgere vil fremover få nye muligheder for at føre kontrol med, at alt går rigtigt til i forvaltningen, eksempelvis vil man som noget nyt kunne søge aktindsigt i KL og Danske Regioner. Samtidig vil journalister bl.a. fremover få mulighed for at søge om aktindsigt i temaer frem for i de enkelte dokumenter, hvilket er tilfældet i dag. Fremover vil en anmodning om aktindsigt altså ikke længere forudsætte kendskabet til et dokuments eksistens. Det er en udbygning af åbenheden, som jeg synes, at vi – og ikke mindst Dansk Journalistforbund – bør glæde os over.

Forud for lovforslaget er gjort et overordentligt grundigt forarbejde. En kommission – hvori DJ har siddet med – har således brugt syv år på at kulegrave, hvordan vi sikrer den rette balance mellem at udbygge åbenheden, samtidig med at vi sikrer et velfungerende regeringsapparat, hvor skiftende regeringer har mulighed for at få den rådgivning, de har behov for.

En af de udfordringer, som kommissionen i 2009 pegede på, er, at en moderne offentlighedslov bør tage højde for, at organiseringen af offentlige myndigheder har ændret sig siden den gældende offentlighedslov blev vedtaget i 1985. I dag er dele af den faglige ekspertise, der oprindeligt lå i departementerne, lagt ud i styrelser. Hvor en minister tidligere ofte kunne nøjes med at trække på sit departement, er det nu i langt højere grad nødvendigt at få rådgivning og bistand fra de underliggende myndigheder. Hermed bliver det i denne sammenhæng den tilfældige omstændighed, om et kontor ligger i departementet eller i en styrelse, som afgør spørgsmålet om aktindsigt.

DJ sad med i kommissionen i syv år og bakkede op om kommissionens bud på løsning på dette punkt i 2009. Den udfordring, som DJ dengang anerkendte, eksisterer fortsat, for behovet for kvalificeret rådgivning fra fageksperter er jo ikke blevet mindre. Hvordan vil DJ foreslå, at vi løser denne udfordring - det synes jeg, at I skylder os en forklaring på.

DJ har som nævnt været inddraget fra dag ét og selv været med til at udarbejde den betænkning, som lovforslaget baserer sig på. Undervejs har I således har haft rig lejlighed til – både i kommissionen, den efterfølgende høringsfase samt offentlige debat – at fremlægge jeres synspunkter og få indflydelse på processen.

Eksempelvis gav DJ i sit høringssvar over betænkningen udtryk for behovet for en præcision af den såkaldte ’ministerbetjeningsregel’. Dette ønske har regeringen og det meget store flertal af folketingets mandater, der står bag forslaget, lyttet til og imødekommet. Reglen er netop blevet præciseret, således at det nu står mere klart, i hvilke særlige tilfælde denne undtagelsesregel kan bruges, og at reglen på ingen måde er en blankocheck for centraladministrationen.

Lovforslaget er resultatet af et grundigt forarbejde og balancerer modsatrettede hensyn: At borgerne og medierne får bedre adgang til at føre kontrol med, at alt går rigtigt til i forvaltningen, samtidig med at vi sikrer, at skiftende regeringer kan fungere og modtage en tilstrækkelig kvalificeret rådgivning.

Vi vil derfor fortsat have en åben og gennemsigtig forvaltning i Danmark – jeg kan således betrygge dig med, at Dansk Journalistforbund ingen grund har til bekymring.