Hvad mener Bo Lidegaard?

Indlæg af justitsminister Morten Bødskov. Bragt i Politiken 5.marts 2013.

 

Politiken beskylder i sin Leder den 1. marts 2013 to tredjedele af Folketinget for at forringe vilkårene for den offentlige debat med den nye offentlighedslov. Chefredaktør Lidegaard forklarer det med ’hensynet til ministrenes bekvemmelighed og ulyst til at dele deres beslutningsgrundlag med borgerne’.

Intet kunne være mere forkert.

Den nye lov udbygger på en lang række punkter offentlighedens adgang til indsigt i den offentlige forvaltning. Journalister og borgere vil f.eks. fremover som noget nyt kunne søge aktindsigt i Kommunernes Landsforening, Danske Regioner samt selskaber, som det offentlige ejer en betydelig andel i, og kigge dem i kortene.

Men demokrati handler jo ikke kun om maksimal åbenhed, men også om at sikre, at skiftende regeringer kan fungere, herunder modtage rådgivning fra underlagte styrelser, så beslutninger træffes på det mest kvalificerede grundlag. Det er forudsætningen for, at vi har et velfungerende regeringsapparat – det har vi alle en demokratisk interesse i.

Og det ved Politikens chefredaktør Bo Lidegaard heldigvis godt. For som chefredaktøreren skrev i en tidligere Leder fra den 7. oktober 2012:

"Magtens udøvere har brug for et frirum, hvor politiske løsninger kan trykprøves og diskuteres uden offentlighedens blik og øre. Der er intet suspekt eller magtfordrejende ved, at vi ikke kan få fuld indsigt i drøftelser mellem ledende embedsmænd og de folkevalgte, de betjener. Tværtimod håber vi alle, at der i dette rum bliver talt lige ud af posen, så alle synspunkter og indvendinger er på bordet, inden den politiske beslutning træffes.”

Ud fra de hensyn, som Bo Lidegaard her på glimrende vis redegør for, er der dokumenter, der kan være nødvendige at undtage fra aktindsigt. Og med det nye lovforslag præciseres den såkaldte ministerbetjeningsregel netop efter ønske fra et bredt flertal i Folketinget, så det kommer til at stå klart, i hvilke særlige tilfælde reglen kan bruges. Samtidig præciseres det, at reglen skal fortolkes restriktivt. Regeringen og aftalepartierne har således lyttet til den omfattende offentlige debat, og det er nu slået fast, at undtagelsesreglen på ingen måde er en blankocheck for centraladministrationen.

Den nye offentlighedslov udbygger således åbenheden, samtidig med at vi sikrer, at regeringsapparatet kan fungere. Nøjagtig som Politiken mente offentlighedsloven skulle i oktober måned 2012.