Til gavn for de kriminelle

Indlæg af justitsminister Morten Bødskov. Bragt i Jyllands-Posten fredag den 27. januar 2012.

 

Retsforbeholdet gavner ikke Danmark, men er reelt en håndsrækning til de kriminelle.

Danmark kører i realiteten i slæbesporet i kampen mod terrorisme, narkotikasmugling og menneskesmugling.

Forbeholdet er resultatet af folkeafstemningen for 20 år siden. Kriminalitetsbilledet har imidlertid ændret sig markant siden dengang. De kriminelle grupper er blevet mere og mere mobile og arbejder i stigende grad på tværs af landegrænserne.

Politisamarbejde på tværs af grænserne er derfor blevet afgørende.

Men pga. forbeholdet kan vi ikke i tilstrækkelig grad være med til at sikre et effektivt samarbejde med andre europæiske lande. Derfor har regeringen meldt helt klart ud, at vi ønsker et opgør med forbeholdet.

De kriminelle grupper er blevet mere og mere mobile og arbejder i stigende grad på tværs af landegrænserne.

 

Grænseoverskridende drøftelser

Som et led i Danmarks EU- formandskab er over 50 justits- og indenrigsministre i landet.

Vi skal netop drøfte, hvordan EU kan bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, og hvordan vi kan forhindre terrorhandlinger.

Lad mig nævne to konkrete forslag, der er på dagsordenen under det danske formandskab, men som Danmark pga. forbeholdet ikke kan være med til.

Det første eksempel drejer sig om udveksling af oplysninger om flypassagerer. Oplysninger om rejseruter og rejsemønstre spiller en væsentlig rolle i forbindelse med efterforskning af narkotikakriminalitet, menneskesmugling og terrorisme.

 

Nødvendig adgang

Et nyt system vil give myndighederne adgang til de oplysninger, som er nødvendige for at sikre en sammenhængende indsats mod terrorisme og anden alvorlig kriminalitet. Danmark kan ikke gøre brug af disse oplysninger, fordi vi har et forbehold.

Det andet forslag handler om en europæisk efterforskningskendelse. Forslaget vil medføre en betydelig effektivisering i samarbejdet om efterforskning af kriminalitet i Europa.

I dag gælder der f.eks. ingen tidsfrister for, hvornår politiet i andre EU-lande skal besvare dansk politis ønsker om aflytning eller beslaglæggelse af bevismateriale i udlandet. Derfor kan det tage mange måneder - og nogle gange år - at få tilvejebragt oplysningerne. Opklaringen af sagerne trækker derfor ud.

Det nye forslag betyder bl.a., at myndigheder i EU inden for få uger skal besvare ønsker fra andre EU-lande. Dog ikke fra Danmark, fordi vi har et forbehold.

I en fremtidig sag svarende til den om bombemanden på Hotel Jørgensen i København kunne man eksempelvis forestille sig, at politiet med en efterforskningskendelse i hånden hurtigt og effektivt kunne tilvejebringe oplysninger fra andre EU-lande.

 

Ærgerligt

Med det retlige forbehold er der en risiko for, at en dansk anmodning ville ryge nederst i bunken til skade for sagens efterforskning og muligheden for at få den skyldige identificeret og dømt.

Retsforbeholdet er måske godt for de kriminelle, men det gavner ikke kriminalitetsbekæmpelsen, og det gavner ikke almindelige danskere.

Som justitsminister ærgrer det mig.

Jeg håber derfor, at vi i indeværende regeringsperiode kan få opbakning til at erstatte forbeholdet med en såkaldt tilvalgsordning, hvor vi i det enkelte tilfælde kan beslutte, om vi vil være med i EU-lovgivningen inden for dette område.

Retsforbeholdet er måske godt for de kriminelle, men det gavner ikke kriminalitetsbekæmpelsen, og det gavner ikke almindelige danskere.

På grund af forbeholdet kan vi ikke i tilstrækkelig grad være med til at sikre et effektivt samarbejde med andre europæiske lande.