Slut med splittende politisk kultur

Kronik af justitsminister Morten Bødskov. Bragt i Børsen fredag den 20. januar 2012.

 

Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor og nu mørkeblå politisk kommentator, Michael Kristiansen, havde en interessant kommentar i Børsen tirsdag. Her går han op imod den offensiv på det værdipolitiske område, som vi var tre ministre, der lancerede i kronik i Berlingske i søndags.

Kristiansen kritiserer indholdet af kronikken for at være så bredt favnene, at alle er enige i pointerne samt for at være rent nonsens. En interessant om end noget modsatrettet analyse – da alle vel ikke enig i noget nonsens, selvom man må forstå af kommentaren, at Kristiansen selv er det?

Jeg forstår godt, at den tidligere Venstrerådgiver ser behovet for at forsøge at feje vores offensiv af banen. For offensiven går jo netop op imod det, der var essensen i den politiske arbejdsform, Kristiansen hjalp Fogh med at gøre til VKO-flertallets foretrukne.

En central passage fra vores kronik bliver citeret i Børsen: ”Det, der bringer Danmark fremad, er vores evne til at tænke i helheder frem for splittelse. Krav kan derfor ikke stå alene, så rammer de skævt. Stigende krav må kombineres med konkrete initiativer, hvor fællesskabet danner rammen om en hjælpende hånd til dem, der har svært ved at leve op til kravene.”

Jeg forstår godt, at den tidligere Venstrerådgiver ser behovet for at forsøge at feje vores offensiv af banen.

”Selvfølgelig, det manglede da bare”, svarer Kristiansen og hævder efterfølgende, at det er alle da enige i. Men her må vi i regeringen bare nøgternt konstatere, at enigheden desværre ikke omfatter partiet Venstre. Venstre har først i regering og siden i opposition gjort sig til talsmand for en kurs,  hvor der ikke er en retfærdig balance mellem de krav og fordele, deres politik skaber for en lang række danskere.

Det har fået mig til at sige, at der går en skillelinje i dansk politik – mellem dem der vil samle, og dem der vil splitte. Noget som en anden tidligere Venstre-spindoktor, Børsens debatredaktør Christopher Arzrouni, mandag harcelerer over i avisen på lederplads. Her overvejer han, hvorvidt det selvmodsigende at sige, at vi vil samle, når vi samtidig konstaterer, at der er et skel til andre, der vil splitte.

Lad mig her afklare sagen over for begge tidligere Venstre-medarbejdere. Der er forskel på den politiske ide-mæssige hensigt og den nøgterne analyse af de faktuelle forhold. Det er regeringens politiske hensigt at samle både befolkningen og Folketinget bredt om holdbare løsninger på de store politiske problemer, Danmark står over for.

Og her er der bare meget stor forskel på den nye og den tidligere regering. Kristiansen mener, at vi burde provokere mere, og han tænker i sin kommentar drømmende tilbage på Foghs politiske arbejdsform. Her gik det ud på at angribe enkeltgrupper for at score politiske point. Der var opgør med rundkredspædagogik, som beskrev vores undervisere på en plat og karikeret måde. Der var påstanden om, at forældre, der var trætte af nedskæringer på velfærden, bare var socialistiske ballademagere. Og siden handlede det om at splitte danskerne i får og bukke.

Under Lars Løkke Rasmussen blev denne politiske arbejdsform yderligere raffineret. Der blev givet ufinansierede skattelettelser i toppen af indkomstskalaen, mens regningen skar i velfærden for almindelige mennesker. Venstre ville have unge hurtigere igennem uddannelsessystemet med mange krav, men partiet ville ikke samtidig stille krav til erhvervslivet om at skabe de nødvendige praktikpladser.

Under Venstres ledelse tabte nationen balancen, og det lider vi under i dag. Der var nemlig ikke balance mellem de krav, der blev stillet, og de løsninger fra fællesskabet, som burde være udviklet parallelt. Det er den helt store undladelsessynd fra den borgerlige regering, og det har splittet landet og svækket os både værdimæssigt og økonomisk. Og derfor må vi bare må konstatere et faktuelt skel mellem to forskellige idemæssige og håndværksmæssige tilgange til politik – mellem dem der vil samle, og dem der vil splitte.

Denne regering siger derfor: Nu er de lette løsningers tid forbi. Danmark står i en vanskelig situation, hvor der kun er svære løsninger tilbage. Nu er vi nødt til at bede alle om at bidrage til at bære mere og skabe fælles løsninger for at bringe landet videre. Det bliver man ikke nødvendigvis populær af at insistere på. Det er da lettere at sidde med armene over kors og sige, at det ikke må blive dyrere at blive dansker. Men vi kan ikke løbe fra den regning, som ti års borgerligt styre har skabt. Det er blevet dyrere at være dansker. Vi er blevet mindre produktive i de seneste ti år. Vores konkurrenceevne er skadet. Det kan ingen løbe fra. Nu må vi tage ansvar og løse det sammen.