Tiden er nu løbet fra retsforbeholdet

Debatindlæg af Morten Bødskov. Bragt i Politiken den 27. oktober 2011.

Som et resultat af folkeafstemningen i 1992 har vi i snart 20 år haft en række forbehold, der vanskeliggør vores muligheder for at deltage i og præge samarbejdet i EU.
Det gælder på området for retlige og indre anliggender, der omfatter politimæssigt og strafferetligt samarbejde om grænseoverskridende kriminalitet såsom terrorisme, narkotikasmugling og børnepornografi.

Det er ikke i Danmarks interesse.

Tiden er løbet fra retsforbeholdet, og derfor har vi i regeringen ganske klart meldt ud, at vi ønsker et opgør med forbeholdet.

Modstandere af et øget EU -samarbejde vil formentlig hævde, at danskerne allerede har taget stilling til spørgsmålet, og at det er unødvendigt at spørge dem igen. Dertil kan man sige, at ingen var klar over, hvordan det europæiske samarbejde ville udvikle sig, og at Danmark med tiden ville blive afskåret fra at få indflydelse på vigtige beslutninger, der vedrører os alle.

Vi respekterer, at et flertal af befolkningen har ønsket, at Danmark på en række områder skal stå uden for EU -samarbejdet.

Men EU ændrer sig, og med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten i 2009 er vi udelukket fra at deltage i videreudviklingen af samarbejdet i EU. Det er mange danskere sandsynligvis ikke klar over, og vi mener, at der er behov for, at befolkningen tager stilling igen.

I denne uge deltager jeg som dansk justitsminister i EU -rådsmødet for retlige og indre anliggender i Luxembourg. På mødet skal medlemslandene drøfte, hvordan man i fællesskab kan støtte og bedre beskyttelsen af ofre for kriminalitet.

Danmark deltager imidlertid ikke i vedtagelsen af dette og andre forslag, der er omfattet af det danske retsforbehold.

Som justitsminister ærgrer det mig.

For Danmark har på områder som offerbistand noget at bidrage med, og vi burde derfor i højere grad være med til at præge forhandlingerne.

Jeg håber, at vi i indeværende regeringsperiode kan få opbakning til at fjerne forbeholdet, sådan at vi får en ordning, hvor vi i det enkelte tilfælde kan beslutte os for at være med i EU - lovgivningen inden for dette område.