Kampen mod ulovlig indvandring virker
Kommentar af justitsminister Morten Bødskov. Bragt i Berlingske den 25. oktober 2012.
Danmark og resten af EU står over for store udfordringer, når det gælder ulovlig indvandring og stigende asylpres. Udfordringer vi bedst løser i fællesskab, og som regeringen fra dag ét har været optaget af at håndtere. Under det danske EU-formandskab blev der vedtaget en fælles EU-handlingsplan mod ulovlig indvandring. Samtidig har regeringen iværksat en række initiativer til at få flere afviste asylansøgere til at rejse hjem igen, ligesom vi har styrket politiets muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.
Ulovlig indvandring har mange facetter og påvirker hele EU. Umiddelbart synes problemet størst i de lande, der har ydre grænser i EU, men de ulovlige indvandrere bevæger sig i mange tilfælde videre til andre lande. Ifølge EUs Grænseagentur, FRONTEX, blev 140.980 ulovlige indvandrere i 2011 pågrebet ved indrejsen. Men der er også mange, der udnytter EUs gæstfrihed og bliver her efter udløbet af et visum eller en opholdstilladelse. Kommissionen skønner, at der i EU opholder sig mellem 1,9 og 3,8 mio. såkaldte overstayers.
Problemet med ulovlig indvandring kræver en vedvarende og effektiv indsats. Ikke kun ved de ydre grænser, men også ved at bekæmpe misbrug og svig. Det var derfor en stor succes, da der i april i år blev vedtaget en fælles EU-handlingsplan mod ulovlig indvandring med over 80 konkrete aktiviteter fordelt over seks strategiske prioritetsområder. Handlingsplanen omfatter bl. a. initiativer til at forebygge og bekæmpe ulovlig indvandring ved den græsk-tyrkiske grænse og via det vestlige Balkan, til at forebygge misbrug af visumfrihed og til at bekæmpe misbrug af den fri bevægelighed i EU.
For at sikre, at aktiviteterne i handlingsplanen rent faktisk implementeres i praksis skal den opdateres hvert halve år under hensyntagen til nye tendenser i migrationspresset og fremskridtene i gennemførelsen af planen. På et rådsmøde i dag i Luxembourg for EUs justits -og indenrigsministre er spørgsmålet om ulovlig indvandring fortsat højt på dagsordenen. Det cypriotiske formandskab præsenterer den første halvårlige opdatering af handlingsplanen.
Blandt de iværksatte initiativer har FRONTEX og Tyrkiet indgået en aftale om grænsesamarbejde, konkrete operationer er blevet gennemført i Grækenland, og der er iværksat en afdækning af brugen af falske dokumenter. Derudover er der fokus på at gribe ind over for anvendelsen af ulovlige indvandrere på det sorte arbejdsmarked.
Handlingsplanen har med andre ord allerede haft konkret betydning for vores fælles indsats mod ulovlig indvandring.
På rådsmødet drøftes også det forhold, at flere medlemsstater oplever stigende problemer med ubegrundede asylansøgninger fra flere af landene på Vestbalkan.
Det er naturligvis et problem, hvis visumfriheden udnyttes til at søge asyl, selv om der ikke er noget asylmotiv. Et element i handlingsplanen er i denne sammenhæng at indføre en ny mekanisme, der giver mulighed for midlertidig suspension af visumfrihed i tilfælde af misbrug. Derudover skal denne type asylansøgninger i højere grad behandles hurtigt efter proceduren om åbenbart grundløse ansøgninger.
Det var en stor succes, da der i april i år blev vedtaget en fælles EU-handlingsplan mod ulovlig indvandring.
Den skrøbelige situation i Grækenland i forhold til asylansøgere og ulovlige indvandrere drøftes også på rådsmødet. Situationen i Grækenland påvirker hele EU og er netop derfor en af prioriteterne i handlingsplanen.
Oplysninger fra FRONTEX viser, at antallet af ulovlige indvandrere, der krydser den græsk-tyrkiske grænse, er faldet væsentligt siden august i år. Dette kobles sammen med den oprustning, der den seneste tid har været ved den græsk-tyrkiske grænse i form af øget overvågning og patruljering. Den forstærkede kontrol med landgrænsen har flyttet en del af trafikken til søgrænsen og de græske øer i Ægæerhavet, men antallet af ulovlige indvandrere er ifølge FRONTEX dog fortsat lavere, end det var før forstærkningen ved landgrænsen.
Som et særligt element i EUs handlingsplan mod ulovlig indvandring vil jeg også fremhæve det såkaldte Dublin-samarbejde om hvilket land, der er ansvarlig for at behandle en asylansøgers sag, således at den samme sag ikke skal behandles flere gange i EU. Til at understøtte Dublin-samarbejdet er der etableret en fingeraftryksdatabase, det såkaldte Eurodac-system, hvori fingeraftryk fra asylansøgere, der søger om konventionsstatus, og ulovlige indvandrere lagres.
På den måde kan myndighederne identificere de pågældende, hvis de rejser videre til andre EU-lande. Både Dublin-samarbejdet og Eurodac-systemet er ved at blive revideret og styrket, og det nye Eurodac-system vil fremover også omfatte personer, der ansøger om asyl af andre grunde end dem, der er nævnt i Flygtningekonventionen. Dermed bliver Dublin-samarbejdet endnu mere effektivt i fremtiden.
Også dette samarbejde har Danmark stor gavn af at deltage i. I 2011 overførte Danmark 926 asylansøgere til andre EU-lande i medfør af Dublinforordningen, mens Danmark selv modtog 444 asylansøgere fra andre EU-lande. De to retsakter er vel at mærke omfattet af det danske retsforbehold, men det er lykkedes Danmark at opnå en parallelaftale om retsakterne. Spørgsmål om asyl og ulovlig indvandring er grænseoverskridende og kan ikke løses af Danmark alene.
Bekæmpelsen af ulovlig indvandring er et langt og sejt træk. Problemerne forsvinder ikke med et trylleslag, men den rigtige vej frem er den meget brede indsats, som er lagt frem med handlingsplanen. Alt i alt er jeg tilfreds med, at det ambitiøse arbejde, vi satte i gang under det danske EU-formandskab, ser ud til at gøre en konkret forskel. Nogle af initiativerne har allerede båret frugt, og EU skal fortsætte med at gennemføre handlingsplanen og fastholde den hårde kurs mod ulovlig indvandring.
