Denne type klager omfatter politimæssige (operationelle) dispositioner, der sker som led i politiets almindelige ordenshåndhævelse.

 

Klager over politiets dispositioner uden for strafferetsplejen omfatter f.eks. afgørelser, der træffes i medfør af politiloven, våbenloven, restaurationsloven, lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme og hundeloven mv.

 

Typiske klagesager er f.eks. politiets dispositioner i forbindelse med stikprøvevisitationer, frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, pålæg i forbindelse med demonstrationer, bortvisning fra en lokalitet, afspærring af et område, (politiets) fjernelse af genstande og alarmcentralernes dispositioner.

 

Klager over politiets dispositioner uden for strafferetsplejen skal i første omgang indgives til politidirektøren i den pågældende politikreds.

 

En eventuel klage over politidirektørens afgørelse skal i medfør af retsplejelovens § 109 indgives til Rigspolitiet som overordnet myndighed.

 

Rigspolitiets afgørelser kan ikke påklages til Justitsministeriet.

Politimæssige dispositioner inden for strafferetsplejen

Denne type klager omfatter de politimæssige dispositioner, der sker som led i politiets strafferetlige efterforskning eller sagsbehandling.

 

Typiske klagesager er f.eks. klager over politiets beslutning om at foretage eller undlade at foretage bestemte efterforskningsskridt eller politiets afvisning af en anmeldelse.

 

Klager over politiets efterforskning og sagsbehandling i straffesager skal i første omgang indgives til politidirektøren i den pågældende politikreds.

 

En eventuel klage over politidirektørens afgørelse skal i medfør af retsplejelovens § 101, stk. 2, indgives til den regionale statsadvokat.

 

På Rigsadvokatens hjemmeside www.rigsadvokaten.dk findes kontaktinformation til landets statsadvokater.

 

Statsadvokatens afgørelse kan ikke påklages til Rigsadvokaten eller Justitsministeriet.

Politiklagenævnsordningen (”adfærdsklager”)

Såkaldte ”adfærdsklager” er klager over politipersonalets adfærd i tjenesten. Ved ”politipersonale” forstås den del af de ansatte ved politiet, der har politimyndighed, dvs. det politiuddannede personale og politiets jurister.

 

Typiske ”adfærdsklager” angår f.eks. chikane, magtmisbrug, racisme og afhøringsform i forbindelse med politipersonalets kontakt til borgerne, f.eks. uhøflig tale, unødig magtanvendelse under anholdelse, manglende fortæring under ophold hos politiet, unødig omtale hos naboer eller arbejdsgiver af klagers relation til politiet.

 

Det følger af retsplejelovens § 1019, stk. 1, at klager over politipersonalets adfærd i tjenesten i første omgang skal indgives til den regionale statsadvokat.

 

På Rigsadvokatens hjemmeside www.rigsadvokaten.dk findes kontaktinformation til landets statsadvokater.

 

Statsadvokaten kan i medfør af retsplejelovens § 1019 a afvise en adfærdsklage der er indgivet mere end 6 måneder efter, at det forhold, som klagen angår, har fundet sted.

 

En eventuel klage over statsadvokatens afgørelse skal i medfør af retsplejelovens § 1019 h, stk. 1, indgives til Rigsadvokaten.

 

Rigsadvokatens afgørelse kan ikke påklages til Justitsministeriet.

Politiklagenævnsordningen (straffesager mod politipersonale)

Statsadvokaterne efterforsker straffesager mod politipersonale. Ved ”politipersonale” forstås den del af de ansatte ved politiet, der har politimyndighed, dvs. det politiuddannede personale og politiets jurister.

 

Statsadvokaterne efterforsker også sager, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

 

Anmeldelser om strafbare forhold begået af politipersonale indgives til vedkommende statsadvokat.

 

Det er også statsadvokaterne, der fungerer som anklagemyndighed i straffesager mod politipersonale. Statsadvokaterne rejser f.eks. tiltale og møder i retten.

 

På Rigsadvokatens hjemmeside www.rigsadvokaten.dk findes kontaktinformation til landets statsadvokater