Justitsministeriet varetager sager om dansk og international regulering af færdsel og færdselssikkerhed. Under Justitsministeriets område hører navnlig færdselslovens regler om færdselsadfærd samt en række bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af færdselsloven.
En række områder med forbindelse til færdselsområdet varetages af Transportministeriet og Skatteministeriet:
Sager om køretøjers indretning og udstyr samt typegodkendelse og syn af køretøjer varetages af Transportministeriet.
Sager om indregistrering af køretøjer, nummerplader og vægtafgift varetages af Skatteministeriet.