Avanceret søgning
 

DYREVAERNSRAADET

Rådets oprettelse og funktion

Dyreværnsrådet rådgiver ifølge dyreværnsloven justitsministeren i forbindelse med fastsættelse af regler efter dyreværnsloven. Rådet kan endvidere af egen drift afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende dyreværn.

 

Dyreværnsrådets udtalelser kan findes her.

 

Læs Dyreværnsrådets forretningsorden på Retsinformations hjemmeside. 

Rådets sammensætning

Rådet består af en formand og to medlemmer. Formanden og medlemmerne skal være særligt sagkyndige inden for dyreværnsmæssige spørgsmål. Formanden udpeges efter indstilling fra justitsministeren, mens de to medlemmer udpeges efter indstilling fra henholdsvis dyreværnsforeningerne og Landbrug & Fødevarer (tidligere: Landbrugsraadet).

 

Formanden og rådets medlemmer beskikkes for en 3-årig periode med mulighed for genvalg.

 

Rådets sekretærfunktion varetages af en fuldmægtig i Justitsministeriet.

 

De nuværende medlemmer af Dyreværnsrådet er:

 

 

  • Forskningsleder Lene Munksgaard (formand)
  • Gårdejer Thyge Nielsen (udpeget efter indstilling fra Landbrug & Fødevarer)         
  • Dyrlæge Ingeborg Mølbak (udpeget efter indstilling fra dyreværnsforeningerne)

 

Thyge Nielsen og Ingeborg Mølbak er udpeget for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2012, mens Lene Munksgaard er udpeget for perioden 1. april 2010 til 31. marts 2013.

 

Kontakt

Justitsministeriet
Dyrevelfærdskontoret

Slotholmsgade 10
1216 København K
Telefon: 33 92 33 40
E-mail: dyrevaernsraadet.@.jm.dk 

SIDST OPDATERET: 25.08.10 15:57
JUSTITSMINISTERIET   SLOTSHOLMSGADE 10   1216  KØBENHAVN  K   TLF  72 26 84 00   FAX  33 93 35 10   EMAIL:  JM.@.JM.DK