Efter de danske international-procesretlige regler skal et dødsbo behandles i det land, hvor afdøde havde domicil på dødstidspunktet dvs. det land, hvor afdøde havde bopæl. Det følger således også af dødsboskiftelovens § 2, stk. 1, at en dansk skifteret kun er direkte kompetent til at behandle et dødsbo, hvis afdøde havde hjemting i retskredsen.
En persons bopæl er det land, hvor han selv eller hans husstand har deres varige hjem, hvor deres ejendele i almindelig befinder sig, og hvor han opholder sig, når han ikke af særlige grunde midlertidigt f.eks. på grund af ferie-, studie- eller forretningsrejse, sygdom eller strafafsoning, opholder sig et andet sted. Uanset at de faktiske forhold således er afgørende for, om og hvor en person har bopæl, vil folkeregistrets angivelser i et vist omfang være vejledende for afgørelsen af bopælsspørgsmålet.
Det er en judiciel afgørelse, om skifteretten anser afdøde for at have hjemting i Danmark efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 1.
Såfremt skifteretten anser afdøde for ikke at have været domicileret i Danmark, kan Justitsministeriet i medfør af dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, henvise boet eller en del af dette, til behandling ved en dansk skifteret, hvis afdøde havde dansk indfødsret eller anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet.
Justitsministeriet kan også henvise boet eller en del af boet efter andre personer, hvis afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet.
Det bemærkes, at selvom et dødsbo henvises til behandling ved en dansk skifteret, er det som udgangspunkt de arveretlige regler i domicillandet, der er afgørende for selve arvedelingen.
En ansøgning om henvisning af et dødsbo til behandling ved en dansk skifteret skal sendes til:
Justitsministeriet
Civilkontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
jm@jm.dk
Efter fast praksis sker en eventuel henvisning af et bo, som bl.a. indeholder fast ejendom i Danmark, til skifteretten i den retskreds, hvor den faste ejendom er beliggende. Boer, som ikke indeholder fast ejendom i Danmark, henvises efter praksis til skifteretten i den retskreds, hvor aktiverne befinder sig, eller til skifteretten i den retskreds, hvor arvingerne har bopæl.
Den sædvanlige sagsbehandlingstid i sager om henvisning af dødsboer til behandling ved en dansk skifteret er ca. 2 måneder, når Justitsministeriet har modtaget de nødvendige oplysninger og dokumenter (se punkt fire nedenfor).
Betingelserne for henvisning
1. En henvisning forudsætter, at der ikke skiftes i afdødes domicilland eller at et eventuelt skifte ikke omfatter de aktiver, der ønskes henvist til behandling ved en dansk skifteret.
Den, der anmoder om henvisning af dødsboet, skal derfor typisk indsende dokumentation fra myndighederne i afdødes domicilland for, at boet efter afdøde ikke er eller vil blive skiftet dér for så vidt angår de aktiver, der ønskes henvist til behandling ved en dansk skifteret.
I visse tilfælde er Justitsministeriet – på baggrund af ministeriets tidligere sager – bekendt med, at et skifte i afdødes domicilland forudsætter en anmodning fra arvingerne. Såfremt alle arvingerne over for Justitsministeriet tilkendegiver, at de ønsker boet behandlet i Danmark, kan Justitsministeriet på den baggrund lægge til grund, at der ikke sker et skifte i afdødes domicilland. I disse tilfælde er dokumentationen fra myndighederne i afdødes domicilland som udgangspunkt ikke nødvendig. Dette gælder f.eks. Spanien, England og Tyskland.
2. Den, der anmoder om henvisning af dødsboet, skal endvidere indsende erklæringer fra samtlige afdødes arvinger, hvori de udtrykkeligt meddeler samtykke til, at boet efter afdøde henvises til behandling ved en dansk skifteret. Oplysning om mulige arvinger indhentes bl.a. via CPR-registeret samt ud fra afdødes testamente.
Baggrunden for kravet om samtykkeerklæringer er bl.a., at en henvisning af dødsboet indebærer, at samtlige de aktiver, der henvises, skal afgiftsberigtiges i Danmark. Da udgangspunktet efter de danske international-privatretlige regler som nævnt ovenfor er, at boet skal skiftes i afdødes domicilland og afgiftsberigtiges dér, tilsiger hensynet til arvingerne, at de selv har erklæret sig indforståede med, at boet henvises til behandling ved en dansk skifteret med en deraf følgende afgiftsberigtigelse her i landet.
3. Herudover skal den, der anmoder om henvisning af dødsboet, indsende en dødsattest, en kopi af afdødes testamente samt en nærmere specificeret oversigt over, hvilke aktiver der ønskes henvist til behandling ved en dansk skifteret.
Hvis afdøde ikke har oprettet testamente, skal Justitsministeriet have oplysning herom.
4. En ansøgning om henvisning af et dødsbo til behandling ved en dansk skifteret skal således vedlægges:
§ Dokumentation fra myndighederne i afdødes domicilland for, at boet efter afdøde ikke er eller vil blive skiftet dér for så vidt angår de aktiver, som ønskes henvist til behandling ved en dansk skifteret (se punkt 1 om visse lande, hvor dette ikke er nødvendigt).
§ Erklæringer fra samtlige afdødes arvinger, hvori de udtrykkeligt meddeler samtykke til, at boet efter afdøde henvises til behandling ved en dansk skifteret.
§ Dødsattest.
§ Kopi af afdødes testamente, hvis et sådant er oprettet.
§ Nærmere specificeret oversigt over, hvilke aktiver der ønskes henvist til behandling ved en dansk skifteret.
