Avanceret søgning
 

2001

05-12-2001

Opportunitetsprincippet i praksis.

 

Peter Kruize og Lene Ravn: Pilotprojektet 'Politiets og anklagemyndighedernes kompetence til at henlægge sager – opportunitetsprincippet i praksis'.

Resumé
Pilotprojektet indeholder forberedende aktiviteter til det endelige projekt. Mest centralt er udarbejdelse af en projektplan, som blev sendt til Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd (SSF). SSF har bevilget det ansøgte beløb. Projektet, som er tværfagligt juridisk/sociologisk, er toårigt med påbegyndelse den 1. juli 2001.

Den endelige undersøgelse retter sig imod politiets og anklagemyndighedens kompetence til at henlægge sager. Dette forvaltningsområde kendetegnes i høj grad ved, at det ikke har været gjort til genstand for empirisk undersøgelse, selv om opmærksomheden lejlighedsvist henledes på denne mangel i litteraturen.

Ifølge juridisk teori siges den danske anklagemyndigheds rådighed over påtalen at være udtryk for et opportunitetsprincip i modsætning til et legalitetsprincip. Anklagemyndighedens afgørelser vedrørende tiltalen er således skønsmæssige, idet der gives rum for politiske, sociale eller individuelle hensigtsmæssighedshensyn. Hertil er i nyere tid føjet procesøkonomiske hensyn.

For at kortlægge den eksisterende praksis angående henlæggelse af straffesager er det nødvendigt at se nærmere på de enkelte sager i udvalgte politikredse, idet politiets akter formodes at indeholde oplysninger om begrundelsen for  sagens henlæggelse. Aktanalysen vil rette sig mod oplysninger om gerningsmandens og offerets personer, lovovertrædelsen, omstændighederne og politiets/anklagemyndighedens begrundelse for at henlægge sagen.

De nævnte oplysninger og den almene bagvedliggende filosofi påtænkes uddybet og belyst ved interviews med repræsentanter for politiet. Kontrollen med politianklagernes tolkning af adgangen til at henlægge sager varetages af statsadvokaturen. Varetagelsen af den praktiske kontrol belyses ved interviews med repræsentanter for statsadvokaturen.

 

05-12-2001

Skadestueundersøgelsen i Århus.

 

Ole Brink:Skadestueundersøgelsen i Århus.

Skadestuerne i Århus har i samarbejde med Århus politi og Retsmedicinsk Institut ved Aarhus Universitet i 1999-2000 gennemført endnu en voldsofferundersøgelse i Århus. Siden 1981 er der udført i alt fire etårige forløbsstudier med interview og registrering af voldsofre. Studiepopulationen er på 320.000 indbyggere, og i løbet af de fire studieperioder er der indsamlet information fra mere end 7000 voldsramte.

Det samlede omfang af vold fald markant i 1999-2000. Voldens incidens udtrykt som antal voldsramte per 1000 indbyggere per år faldt fra henholdsvis 6,5 i 1981-1982 og 7,5 i 1987-1988 til 4,6 i 1999-2000. Køn, alder og herkomst havde betydning for risikoen for at blive udsat vold. En stigende andel af volden blev politianmeldt, og dermed blev politiets mørketal markant reduceret gennem årene. I 1981-1982 havde politiet kendskab til 25% af de voldsramte, som der blev registreret i studiet, og det steg til 34% i 1987-1988, 41% i 1993-1994 og 58% i 1999-2000.

Resultaterne fra studier er publiceret i nedenstående artikler og flere delresultater er under udarbejdelse:

Brink O, Sørensen Villy. Er voldens mørketal faldende ? Nordisk Tidskrift for Kriminalvidenskab. 2001; 88 (3): 230-239.

Brink O, Bitch O, Petersen KK, Charles AV. Vold i Århus gennem to årtier. Ugeskrift for Læger; In press.

Elklit A, Brink O. Akut traumatisering efter vold. Ugeskrift for læger; In press.

22-08-2001

Retlige aktørers kendskab til vidnepsykologi.

 

Resumé af specialeafhandlingen:Af Sune Nolsøe og Camilla Hammer, Københavns Universitet

Specialet omhandler vidners evne til at afgive præcise og fuldstændige vidneforklaringer samt bedømmelsen af vidneforklaringers objektive troværdighed, set fra et vidnepsykologisk perspektiv.

Formålet med specialet er at undersøge, hvor udbredt kendskabet er til de variabler, der har betydning for vidneforklaringers troværdighed. For at undersøge dette har vi udformet et multiplechoice spørgeskema, der indeholder spørgsmål, som tager udgangspunkt i forskellige vidnepsykologiske problemstillinger. I undersøgelsen indgår seks forskellige respondentgrupper bestående af dommere, anklagere, advokater, jurastuderende, politielever og ”almindelige” mennesker.

Samlet viser undersøgelsen, at de fleste spørgsmål er besvaret på en måde, der ikke stemmer overens med de resultater, som kan udledes af vidnepsykologisk forskning. De juridisk uddannede grupper, der indgår i undersøgelsen, er ikke bedre end de øvrige grupper til at vurdere vidners objektive troværdighed. Resultaterne tilkendegiver dermed, at de juridisk uddannede har et forholdsvist lille kendskab til vidnepsykologi, og at kendskab til vidnepsykologi ikke blot er et spørgsmål om ”common sense”.

Spørgeskemaundersøgelsen viser endvidere, at anvendelse af vidnepsykologi kan medføre en anden vurderinger af vidners troværdighed. Der er grund til at tro, at de resultater, som er kommet fra den vidnepsykologiske forskning, kan bidrage til mere korrekte vurderinger af vidneudsagns bevisværdi. Dette har stor betydning, da sådanne vurderinger i sidste ende kan være afgørende for, om der i konkrete sager bliver truffet rigtige eller forkerte afgørelser ved domstolene.

I specialet argumenteres der på denne baggrund for, at det vil være hensigtsmæssigt for jurister og andre, der beskæftiger sig med vidneafhøringer, at have større kendskab til de variabler, der har indflydelse på vidneforklaringers troværdighed.

28-05-2001

Kriminologisk analyse af hæleri.

 

Oplysninger om et afsluttet forskningsprojekt, der er tildelt midler fra Justitsministeriets forskningspulje.

I 2001 blev der af Justitsministeriets forskningspulje bevilget midler til gennemførelse af en surveyundersøgelse til brug for specialet "Kriminologisk analyse af straffelovens § 284 om hæleri". Specialet, der er indleveret ved Københavns Universitet, er udarbejdet af jurastuderende Jens Ingerslev Olsen.

Resumé
I samarbejde med analyseinstituttet ACNielsen AIM er der foretaget en surveyundersøgelse af, hvilke persongrupper der oftest tilbydes stjålne varer, hvem der oftest køber disse varer, samt hvem det er, som sælger hælervarer til den endelige aftager.

Undersøgelsen, der bygger på telefoninterviews med 1013 personer over 13 år, viser, at 236 af de 1013 svarpersoner var blevet tilbudt stjålne varer. Heraf havde 49 personer købt hælervarer, og 7 personer havde gjort det inden for de seneste 12 måneder.

Undersøgelsen viser endvidere, at det hyppigt er unge mænd, der får tilbudt stjålne varer: 176 af de 236 personer, der var tilbudt hælervarer, var mænd, og en stor del var 20-29 år. Omkring en femtedel af både de mænd og de kvinder, der havde fået tilbudt stjålne varer, havde ladet sig friste af tilbuddet. 80% af køberne var under 40 år.

Også bopælsområde spiller en rolle i forhold til hæleri. Det var således 32% af respondenterne med bopæl i hovedstadsområdet, der havde fået tilbudt stjålne varer, mod 18% i Jylland og 25% på øerne. Endvidere var det flest af dem i hovedstadsområdet, der endte med at købe hælervarerne, nemlig 27% mod hhv. 20% og 15% i Jylland og på øerne.

Endelig viser undersøgelsen også, at salg af hælervarer som regel ikke sker tilfældigt og til ukendte mennesker på offentlige steder. Tværtimod er der en nærhed mellem køber og sælger. I samtlige af undersøgelsens salg var køberen enten ven med sælgeren eller fik formidlet købet gennem en ven. Salgene fandt i 66% af tilfældene sted i sælgerens eller anden privat bolig. Samtlige sælgere var under 30 år, og de fleste mænd.

 

15-05-2001

Kriminalitet i Danmark i europæisk perspektiv.

 

Oplysninger om et afsluttet forskningsprojekt, der er tildelt midler fra Justitsministeriets forskningspulje.

Projektet vedrører den danske deltagelse i en international viktimologisk undersøgelse. Justitsministeriet har bevilget i alt 432.000 kr. til projektet. Professor, dr. jur. Flemming Balvig er projektansvarlig for den danske deltagelse.

Den engelsksprogede rapport for projektet er udkommet: John van Kesteren, Pat Mayhew and Paul Nieuwbeerta: "Criminal Victimisation in Seventeen Industrialised Countries", WODC report no. 187.

Flemming Balvig har på baggrund af undersøgelsens resultater skrevet en artikel, "Kriminalitet i Danmark - i europæisk perspektiv", der er under udgivelse i Juristen.

 

08-03-2001

The use of criminal records as a means of preventing organised crime.

 

Oplysninger om et afsluttet forskningsprojekt, der er tildelt midler fra Justitsministeriets forskningspulje.

I 1999 blev der af Justitsministeriets forskningspulje bevilget 66.395 kr. til udarbejdelse af dansk landerapport for EU-projektet "The use of criminal records as a means of preventing organised crime in the areas of money laundering and public procurement: the need for Europe-wide collaboration".

Den danske landerapport (22 sider + bilag) til FALCONE PROJECT JHA/1999/FAL/197 er udarbejdet af cand. jur. Lene Ravn, Københavns Universitet. EU-projektet er udført under ledelse af koordinator Dr. Helen Xanthaki, Academic Director, Centre for Legislative Studies, Institute of Advanced Legal Studies (IALS), 17 Russell Square, London WC1B 5DR. Projektkoordinatorens afsluttende retssammenlignende rapport er godkendt af Kommissionen og er under udgivelse.

Resumé
Landerapporten vedrører besvarelse af en række spørgsmål om bl.a. følgende:
Forekomsten af kriminalregisterdata i national ret, adgangsberettigelse, kriminalitetstyper og sletningsprocedurer.

Brugen af kriminalregisteret, herunder myndighedernes brug af straffeattester i forbindelse med offentlige udbud, bankers adgang til de ansattes straffeattester i forbindelse med administrationen af lovgivningen om hvidvask af penge, samt advokaters og revisorers faglige organisationers adgang i forbindelse med kontrol af medlemmerne.

Betydningen af datalovgivning til beskyttelse af privatlivets fred og spørgsmål om menneskerettighedernes indflydelse.

Samarbejdet med udenlandske myndigheder med henblik på indhentelse af straffeattester for udlændinge.

Problemer i forbindelse med eventuel fremtidig kriminalregistrering inden for rammerne af den Europæiske Union.

Ifølge projektkoordinatorens afsluttende rapport er formålet med Falcone projektet at foretage en komparativ analyse af forekomsten, brugen af og adgangen til kriminalregisterdata i medlemstaterne i den Europæiske Union i ansættelsessager. Da både det gældende direktiv om hvidvaskning af penge og udkastet til et nyt pålægger de ansatte i banker og finansieringsinstitutter opgaver som identifikation, angivelse og kontrol med mistænkelige transaktioner, bliver effektiviteten af kampen mod organiseret kriminalitet på hvidvaskningsområdet direkte afhængig af de ansattes egnethed til udførelse af deres opgave.

I denne nye rolle udgøres et aspekt af egnetheden til jobbet som for eksempel bankfunktionær af fraværet af forstraffe for hvidvaskning af penge eller beslægtede lovovertrædelser, som et første værn mod udførelsen af hvidvask-forbrydelser. I realiteten må der tages skridt til at inddrage oplysninger om forstraffe i andre lande end den stat, hvor banken befinder sig.

Projektledelsens konklusion af landerapporterne er blandt andet, at spørgsmålet om videre samarbejde mellem medlemsstaterne ikke kan angribes på det mellemstatslige niveau.

Mængden af relevante, men dog øjensynligt ikke-succesrige, internationale og bilaterale overenskomster om udveksling af kriminalregisterdata understreger behovet for indførelsen af et nyt direktiv, som vil indføre pligt for offentlige udbudsgivere, faglige organisationer og banker til at søge indirekte adgang til fremtidige deltageres straffeattester med henblik på udelukkelse af personer, hvis kriminelle fortid ikke garanterer den effektive opfyldelse af de ansattes/medlemmernes nye rolle som et første værn mod organiseret kriminalitet.

Det foreslåede nye direktiv bør også indføre praktiske mekanismer for dataudveksling mellem de nationale myndigheder til vedligeholdelse af kriminalregisterdata og regler om adgang til data.

På grund af mangelen på effektiv international udveksling af data mellem de nationale kriminalregistre antages det, at skabelsen af en standardiseret europæisk straffeattest, som muligvis kan vedligeholdes og opdateres af Europol, vil være den bedste og mest effektive løsning. Det antages videre, at brugen af eksisterende nationale straffeattester i det mindste i en umiddelbar fremtid vil være et brugbart og realistisk instrument til at styrke EU's kamp mod organiseret kriminalitet på området for hvidvaskning af penge og offentlige udbud.

Ovennævnte projekt har givet anledning til udførelsen af et opfølgende Falcone projekt, ligeledes koordineret af dr. Xanthaki, under titlen "A European Criminal Record as a means of combating organised crime". Opfølgningsprojektet er under bearbejdelse med henblik på konkluderende rapport.

 

23-01-2001

EU-medlemslandenes bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

 

Oplysninger om et afsluttet forskningsprojekt, der er tildelt midler fra Justitsministeriets forskningspulje.

I 1999 blev der af Justitsministeriets forskningspulje bevilget 262.548 kr. til et projekt om "Organisatoriske forandringer hos politi og anklagemyndigheden i EU-medlemslandene som følge af bekæmpelsen af organiseret kriminalitet". Det drejer sig om et fælles EU-projekt, og bevillingen er givet til den danske del af projektet.

Denne del har sociolog Peter Kruize, Københavns Universitet, stået for. Projektrapporten, der er udkommet i 2000, har titlen "Controlling Organised Crime: Organisational Changes in the Law Enforcement and Prosecution Services of the EU Member States". Den er redigeret af Monica den Boer og Patrick Doelle og indeholder en sammenfattende del samt 15 nationale rapporten. Den kan rekvireres ved henvendelse til European Institute of Public Administration(EIPA) i Maastricht, Holland, der står som udgiver af rapporten (www.eipa.nl).

Resumé
Den grundliggende holdning bag oprettelsen af fx Europol og ideerne, fremlagt af High Level Group Action Plan on Organised Crime, er, at internationalt organiseret kriminalitet bekæmpes mest effektivt i et samarbejde mellem EU-landene. Formålet med forskningsprojektet var at undersøge, om der sker en harmonisering af politiets og anklagemyndighedernes organisering i de enkelte lande. Dette er belyst gennem besvarelse af samme spørgeskema i alle EU-lande.

Hovedkonklusionen for projektet er, at politiets og anklagemyndighedernes organisering i de enkelte lande kun i ringe grad er harmoniseret. Alle lande har en central enhed for udveksling af information om organiseret kriminalitet, hvilket er i overensstemmelse med anbefalingen i EU's Action Plan (1997), men strukturen herfor og placeringen i organisationen varierer meget landene imellem. Danmark er kun et af de få lande, som direkte er inspireret af et andet europæisk land (England) med hensyn til opbygning af denne enhed.

 

19-01-2001

Juridiske bånd og børn velfærd

 

Oplysninger om et afsluttet forskningsprojekt, der er tildelt midler fra Justitsministeriets forskningspulje.

I 1998 blev der af Justitsministeriets forskningspulje bevilget 360.000 kr. til medfinansiering af undersøgelsesprojektet "Juridiske bånd og børns velfærd" . Det drejer sig om en forløbsundersøgelse, der er gennemført af Socialforskningsinstituttet, og som bl.a. belyser, hvorvidt juridiske bånd mellem forældrene har betydning for børns velfærd, samt forhold omkring en eventuel skilsmisse.

I oktober 2000 blev undersøgelsens resultater offentliggjort i bogen "Samboskab, Ægteskab og Forældrebrud- En analyse af børns familieforhold gennem de første leveår", skrevet af Mai Heide Ottosen. Bogen, der er på 200 sider og koster 150 kr., er udgivet af Socialforskningsinstituttet (SFI-rapport nr. 00.9). Se også pressemeddelelse m.v. på: http://www.sfi.dk.

Resumé
Ved at følge 5.000 børn og deres forældre gennem de tre første år af børnenes liv søger undersøgelsen at belyse, hvilken betydning de juridiske bånd har for familielivet: Hvorfor vælger nogle forældrepar at være samboende, mens andre besegler deres forhold med et ægteskab? Hvorfor vælger nogle samboende forældrepar at have fælles forældremyndighed over barnet, mens det i andre tilfælde er moderen, der alene er forældremyndighedsindehaver? Og har de juridiske konstruktioner mellem kernefamiliens medlemmer betydning for, hvordan "det fortsatte forældreskab" udformer sig, hvis forældrene går fra hinanden?

Undersøgelsen viser, at forældres samlivsstatus (som gift eller samboende) for det første er betinget af livsfase. Ægteskab er knyttet til en mere konsolideret fase i forholdet, hvor parret er parat til at foretage fælles langtidsinvesteringer.

Derudover har samlivsstatus sammenhæng med forældreparrets socioøkonomiske ressourcer. Velbjergede par er mere tilbøjelige til at gifte sig end andre. Endelig forekommer samboskab som familieform at være at være baseret på et mere skrøbeligt fundament end det ægteskabelige samliv. Undersøgelsen viser bl.a., at børn, der fødes i samboforhold, har større sandsynlighed for at opleve forældrebrud end børn, født i ægteskab, også selv om man tager højde for en lang række andre faktorer.

Langt de fleste børn med samboende forældre bliver omfattet af fælles forældremyndighed ved fødslen (85 pct.). Men blandt de børn, der i løbet af de første leveår oplever forældrebrud, er det kun 60 pct.

Undersøgelsesresultaterne peger i retning af, at de samboere, som er gået fra hinanden uden have fået fælles forældremyndighed, er en speciel gruppe: I en del tilfælde ville forældrene måske aldrig have etableret et samliv, hvis ikke det havde været på grund af barnets ankomst til verden.

Undersøgelsen har endvidere belyst, om forældrenes civilstand, herunder også om der var fælles forældremyndighed fra fødslen, har betydning for, hvordan det fortsatte forældreskab udformer sig efter et samlivsbrud. Konklusionen er, at de juridiske konstruktioner mellem kernefamiliens medlemmer ikke i sig selv har nævneværdig indflydelse på, hvordan det fortsatte forældreskab udformes.

Forklaringerne på, hvordan man fordeler forældremyndighed, hvem barnet bor hos, samværets omfang og udstrækningen af forældresamarbejdet efter bruddet skal søges i andre forhold. Blandt flere elementer hæfter undersøgelsen sig bl.a. ved, at skilsmissefædre har større chancer for at bevare den juridiske og sociale tilknytning til børnene, hvis de har været aktivt involveret i omsorgen for barnet allerede fra fødslen. Forudsætningen for det fortsatte forældreskab efter samlivsbruddet grundlægges med andre ord, mens kernefamilien er intakt.

 

SIDST OPDATERET: 24.02.11 14:47
JUSTITSMINISTERIET   SLOTSHOLMSGADE 10   1216  KØBENHAVN  K   TLF  72 26 84 00   FAX  33 93 35 10   EMAIL:  JM.@.JM.DK