Af dyreforsøgslovens § 11, stk. 1, fremgår, at Rådet og personer, som Rådet har bemyndiget hertil, til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang til forsøgslokaler og andre lokaler, hvor forsøgsdyr anbringes, med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for tilsynet.
Inspektioner foretages oftest af den veterinære sekretær alene. Når forholdene tilsiger dette, sker det sammen med et eller flere af Rådets medlemmer, for eksempel når rådsmedlemmer har særlig ekspertise eller ønsker ved selvsyn at orientere sig om forholdene. I ganske enkelte tilfælde, en til to gange om året, deltager det samlede Råd. Inspektionen rettes da typisk mod et større antal tilladelsesindehavere på samme institution eller i samme virksomhed og kan have et seminarlignende præg, herunder med deltagelse af assisterende personale på institutionen eller virksomheden.
Beslutning om afholdelse af inspektioner træffes i de fleste tilfælde på rådsmøderne, men opstår der pludselig behov for at foretage inspektion, træffes afgørelsen af Rådets formand eller af den veterinære sekretær. Inspektioner foretages i nogen grad efter turnus, hvorved et stort antal forsøgssteder bliver inspiceret jævnligt, dog således at store virksomheder og institutioner med omfattende forsøgsaktivitet besøges hyppigere end de mindre steder.
Inspektioner omfatter også de virksomheder, der opdrætter og sælger dyr til forsøg.
Inspektionerne foretages som hovedregel på initiativ af Rådet som led i den almindelige rutine, men kan også, hvis en henvendelse må skønnes at være seriøs, være initieret af henvendelser fra personer, som mener, at der foregår ulovlig eller på anden måde kritisabel aktivitet. Det sidstnævnte forekommer sjældent.
Inspektioner kan være anmeldte eller uanmeldte. Efter forretningsordenens § 4, stk. 2, skal der ved afgørelsen af, hvilken form der vælges, lægges vægt på, hvad der bedst tjener formålet med inspektionen.
Når ikke alle inspektioner foretages uanmeldt, må dette ses på baggrund af, at man ved uanmeldt inspektion ikke har nogen sikkerhed for, at der er dyreforsøg i gang, eller for at de(n) person(er), der det pågældende sted har dyreforsøgstilladelse, er tilstede. Man får således ofte ved uanmeldte besøg kun lejlighed til at inspicere staldfaciliteterne og tale med personalet der.
Ved anmeldte inspektioner kan det - foruden inspektion af staldfaciliteterne - opnås, at Dyreforsøgstilsynet kan overvære forsøg, der har tilsynets særlige interesse, ligesom drøftelser med forsøgsudøverne om forsøgsaktiviteten kan finde sted. Disse kontakter er meget værdifulde for Dyreforsøgstilsynets arbejde.
På forsøgsstederne er man også ofte interesseret i at få Dyreforsøgstilsynets faglige vurdering og dettes mening om eventuelle justeringer, hvilket normalt bliver mødt med stor forståelse. På tilsvarende måde har veltilrettelagte inspektioner forud for påtænkte større om-/udbygninger af forsøgsfaciliteter eller før organisatoriske ændringer vist sig nyttige, herunder når en institution har ønsket efter dyreforsøgslovens § 2, stk. 2, at flytte dele af ansvaret fra tilladelsens indehaver til institutionen eller virksomheden.
